UgensErhverv.dk
Jyske murermestre lokker med praktikpladser

Jyske murermestre lokker med praktikpladser

50 elever fra Københavns Tekniske Skole tager på tirsdag en tur til Herning i håb om en læreplads.

21-11-2006

Eleverne er murerlærlinge i skolepraktik fra Københavns Tekniske Skole, der opsøger muligheden for en læreplads hos en af de mange bygge- og anlægsvirksomheder i Midt- og Vestjylland, der mangler lærlinge.

- Når der er lærlinge i København der mangler praktikpladser, og virksomheder i Jylland der mangler lærlinge, så gælder det om at få dem matchet. Derfor er vi glade for, at vi har fået dette arrangement på benene, siger Karl Højhus Jeppesen, kontorchef fra Dansk Byggeri Midt- og Vestjylland.

Jobsamtaler og ishockey
Lærlingebussen ankommer til CEU Uddannelsescenter Herning kl. 13. Inden dagens højdepunkt
- de individuelle jobsamtaler med murermestre fra Midt- og Vestjylland, - er der fremvisning af Murerafdelingen på CEU Herning, orientering om hjælp og om tilskud til at flytte, samt indlæg ved Danmarks dygtigste murerlærling ved DM 2006.

- Vi glæder os til at byde de mange skolepraktiklærlinge velkommen til Herning, og vi håber på et godt og positivt forløb. Det er en gevinst både for de unge og for virksomhederne, når de har mod på at flytte sig geografisk for at få en praktikplads, siger Karl Højhus Jeppesen.

Dagen i det midtjyske slutter med fart, mål og sved. Eleverne skal se topunderholdning på KVIK Hockey Arena i Herning mellem Blue Fox Herning og AaB Ishockey.

- Siden vi fra Dansk Byggeri Midt- og Vestjylland kontaktede Københavns Tekniske Skole i september måned og oplyste dem om, at vi havde ledige lærepladser indenfor bl.a. murerfaget, har vi haft et godt og meget positivt samarbejde med ledelsen på skolen, siger Karl Højhus Jeppesen.

-mo

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Kasketforvirring i certificeringsordning

Kasketforvirring i certificeringsordning

Samme virksomheder kan ifølge BygTeks kilder både kontrollere deres konkurrenter og selv byde på samme opgaver

Kommuner må ikke chikanere brandrådgivere og statikere

Kommuner må ikke chikanere brandrådgivere og statikere

Indberetninger skal ifølge boligministeren ”ikke bruges til chikane eller som middel til at lægge pres på certificerede rådgivere”

Forsvaret kalder kontorbyggeri for ”væsentligt nationalt forsvarsformål”

Forsvaret kalder kontorbyggeri for ”væsentligt nationalt forsvarsformål”

Forsvaret undtages fra alle muligheder for klager over byggeprojekter. Og det gør reelt borgerne retsløse

Gravemaskine styres 2200 kilometer væk

Gravemaskine styres 2200 kilometer væk

Zeppelin demonstrerede Cat Command på NordBau, hvor en gravemaskine i Málaga kan fjernstyres fra en kommandostation i Neumünster