UgensErhverv.dk
Første vejbro i selvkompakterende beton

Første vejbro i selvkompakterende beton

Støbningen af Vejdirektoratets bro ved Give forløb vellykket, da der i efterårsferien blev skrevet danmarkshistorie

01-11-2006

Der blev skrevet danmarkshistorie inden for betonstøbning i efterårsferien. Her blev der nemlig for første gang støbt en vejbro i selvkompakterende beton (SCC - self-compacting concrete).

Selvkompakterende beton er en beton, som er tilsat stoffer, der bevirker, at betonen selv kan flyde ud i formen uden behov for vibrering. Selvkompakterende beton giver en markant forbedring af arbejdsmiljøet for betonarbejderne, da man undgår det belastende, støjende og til tider skadelige arbejde med at vibrere betonen, efter at den er placeret i støbeformen.

Støbningen af Vejdirektoratets bro, som fører Ll. Donnerupvej over den fremtidige Vejle-Herning motorvej ved Give, forløb vellykket. Den blev foretaget i samarbejde mellem entreprenørfirmaet MT Højgaard a/s, som stod for selve betonarbejdet, betonproducenten Unicon A/S, som leverede de 30 læs højkvalitetsbeton og Teknologisk Institut, der stod for kvalitetskontrollen på brostedet.

De fire parter deltager alle i et 4-årigt udviklingsprojekt, SCC-konsortiet, som skal udbrede brugen af selvkompakterende beton i Danmark. Innovationskonsortiet består af 17 parter og er delvist støttet af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.

Efterfølgende vil erfaringerne fra støbningen af broen blive samlet i en rapport, som kan rekvireres via konsortiets hjemmeside, hvor man også kan få mere at vide om den selvkompakterende betons egenskaber og fordele.

-mo

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Kasketforvirring i certificeringsordning

Kasketforvirring i certificeringsordning

Samme virksomheder kan ifølge BygTeks kilder både kontrollere deres konkurrenter og selv byde på samme opgaver

Kommuner må ikke chikanere brandrådgivere og statikere

Kommuner må ikke chikanere brandrådgivere og statikere

Indberetninger skal ifølge boligministeren ”ikke bruges til chikane eller som middel til at lægge pres på certificerede rådgivere”

Forsvaret kalder kontorbyggeri for ”væsentligt nationalt forsvarsformål”

Forsvaret kalder kontorbyggeri for ”væsentligt nationalt forsvarsformål”

Forsvaret undtages fra alle muligheder for klager over byggeprojekter. Og det gør reelt borgerne retsløse

Gravemaskine styres 2200 kilometer væk

Gravemaskine styres 2200 kilometer væk

Zeppelin demonstrerede Cat Command på NordBau, hvor en gravemaskine i Málaga kan fjernstyres fra en kommandostation i Neumünster