UgensErhverv.dk

Manglende forskning rammer el-ulykke ofre

Arbejdsskadestyrelsen afviser gang på gang at tilkende erstatning til ofre for el-ulykker

31-10-2006



Arbejdsskadestyrelsen afviser gang på gang at tilkende erstatning til ofre for el-ulykker

Hvert år rammes et ukendt antal danskere af el-ulykker på deres arbejdsplads. Mange får alvorlige og varige men – nogle rammes så alvorligt, at de mister deres arbejdsevne.

Arbejdsskadestyrelsen afviser ofte at give erstatning til ofre for stød-ulykker. Arbejdsskadestyrelsen mener nemlig ikke, der er tilstrækkelig dokumentation for sammenhænge mellem stød-ulykker og en række symptomer, der typisk indtræffer længe efter ulykken.

- Vi løber gang på gang panden mod en mur, når vi fører sager for medlemmer, der har været ude for alvorlige el-ulykker, konstaterer forbundssekretær i Dansk El-Forbund Jens-Olav Pedersen.

- Ofre for el-ulykker døjer ofte med smerter og andre alvorlige gener. Helbredet bliver ikke bedre som tiden går. Tværtimod oplever de, at nye symptomer dukker op længe efter ulykken. Mange kan ikke fortsætte med at arbejde. Arbejdsskadestyrelsens afvisning af erstatningssagerne medfører, at de ulykkesramte oven i deres ødelagte helbred må undvære den erstatning, der kunne hjælpe i en vanskelig situation, hvor både familieliv og økonomi er under pres.

Sikkerhedsstyrelsen vurderer, at der i 2004 skete omkring 2.400 arbejdsulykker med el. Tallet er særdeles usikkert.

Mange symptomer opstår længe efter en el-ulykke. Nogle af de typiske symptomer kan også have andre årsager.
- Den utilstrækkelige forskning gør det vanskeligt at bevise, at den tilskadekomnes symptomer kun kan skyldes stød-ulykken, siger Jens-Olav Pedersen.

El-ulykker rammer også medlemmer af 3F. Næstformand for 3F, Jane Korczak, støtter kravet om mere forskning i senfølger efter el-ulykker.
- Jeg ved, at el-ulykker også rammer 3F´ere. Vi har netop en retssag i gang i en sag for et ungt medlem, som fik strøm igennem sig på et rengøringsjob, og som nu får førtidspension. Men han har aldrig fået erstatning for tab af sin erhvervsevne. Det vil vi ikke finde os i, siger Jane Korczak.

-mo

www.def.dk

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Kasketforvirring i certificeringsordning

Kasketforvirring i certificeringsordning

Samme virksomheder kan ifølge BygTeks kilder både kontrollere deres konkurrenter og selv byde på samme opgaver

Kommuner må ikke chikanere brandrådgivere og statikere

Kommuner må ikke chikanere brandrådgivere og statikere

Indberetninger skal ifølge boligministeren ”ikke bruges til chikane eller som middel til at lægge pres på certificerede rådgivere”

Forsvaret kalder kontorbyggeri for ”væsentligt nationalt forsvarsformål”

Forsvaret kalder kontorbyggeri for ”væsentligt nationalt forsvarsformål”

Forsvaret undtages fra alle muligheder for klager over byggeprojekter. Og det gør reelt borgerne retsløse

Gravemaskine styres 2200 kilometer væk

Gravemaskine styres 2200 kilometer væk

Zeppelin demonstrerede Cat Command på NordBau, hvor en gravemaskine i Málaga kan fjernstyres fra en kommandostation i Neumünster