UgensErhverv.dk
Hvid og varieret

Hvid og varieret

Tidens nye store boligbyggerier i beton ligger langt fra 60’ernes og 70’ernes grå monotoni.

31-10-2006

Tidens nye store boligbyggerier i beton ligger langt fra 60’ernes og 70’ernes grå monotoni

Af Niels Nielsen

Sandwichelementer i beton er herhjemme det foretrukne byggemateriale, når der skal bygges boliger i stort format. Det var det under boligboomet i 60’erne og starten af 70’erne, og det er det i dag, hvor der specielt i Ørestad City kan opleves boligbyggerier med sandwichelementer i den helt store skala.

Der er dog langt fra Ishøj-planens endeløse rækker af ens boligblokke i grå og brun beton til nutidens betonbyggerier, der lyser op med hvide elementer i et varieret facadeudtryk og formsprog.

Legende let
Der er noget legende let over de store boligbyggerier med sandwichelementer i Ørestad City. Som et barn, der leger med Lego-klodser, stables sandwichelementerne oven på hinanden med høj hastighed til store skulpturelle boligkarreer omkring bydelens store bypark.

Etagehøjderne hopper op og ned: Fra 11 til otte og syv og op igen til 12 etager. På samme måde danser vinduesformaterne i en skæv rytme med varierende takter henover facaderne.

Ikke grå
Samtidig er flere af sandwichelementernes forplader støbt i indfarvet beton i lyse nuancer, der giver et anderledes oplivende udtryk i forhold til tidligere tiders søvnige grå og brune betonoverflader.

Forplader i hvid beton præger flere af byggerierne og lyser op i den store bypark. Andre facader er holdt i noble sandfarvede overflader eller kombineres med indlagte glaspartier i overfladen som et dekorativt relief.

Desuden skiller boligbyggerierne i Ørestad City sig ud ved at være en blanding af ejerformer modsat 60’ernes og 70’ernes store boligkomplekser, der var rene almene lejeboliger. Med en kombination af både ejer- og andelsboliger samt almene og private lejeboliger må Ørestad City således forventes at få en sammensat befolkningsgruppe.

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Kasketforvirring i certificeringsordning

Kasketforvirring i certificeringsordning

Samme virksomheder kan ifølge BygTeks kilder både kontrollere deres konkurrenter og selv byde på samme opgaver

Kommuner må ikke chikanere brandrådgivere og statikere

Kommuner må ikke chikanere brandrådgivere og statikere

Indberetninger skal ifølge boligministeren ”ikke bruges til chikane eller som middel til at lægge pres på certificerede rådgivere”

Forsvaret kalder kontorbyggeri for ”væsentligt nationalt forsvarsformål”

Forsvaret kalder kontorbyggeri for ”væsentligt nationalt forsvarsformål”

Forsvaret undtages fra alle muligheder for klager over byggeprojekter. Og det gør reelt borgerne retsløse

Gravemaskine styres 2200 kilometer væk

Gravemaskine styres 2200 kilometer væk

Zeppelin demonstrerede Cat Command på NordBau, hvor en gravemaskine i Málaga kan fjernstyres fra en kommandostation i Neumünster