Polsk entreprenørfirma er blevet hyret til at støbe fundamentet til VM Bjerget. Danske entreprenører er for dyre
19-10-2006
Konsortiet bag VM BJERGET i Ørestad City har indgået kontrakt med det polske entreprenørfirma Nova-Bau om at støbe fundamentet til bygningen, som rummer P-hus med plads til 480 biler samt 80 boliger. Beslutningen om at benytte en udenlandsk underentreprenør skyldes dels stadig stigende problemer med at finde entreprenører og kvalificeret arbejdskraft på det overophedede danske arbejdsmarked – dels et meget høj prisniveau hos danske entreprenører.
Vandt entreprisen
Besøger man de næste måneder byggepladsen i Ørestad City, hvor støbningen af fundamentet til VM BJERGET er i fuld gang, vil området genlyde af polske stemmer. Konsortiet bag byggeriet har nemlig indgået kontrakt med det polske firma Nova-Bau fra Stettin, der har vundet entreprisen på byggeriets ”in situ” betonarbejde, det vil sige al det, som støbes på stedet, f.eks. fundament og kældervægge.
– Det her er en helt naturlig reaktion på markedssituationen. Da vi først udbød entreprisen, var der flere interesserede entreprenører, men da det blev alvor var der én leverandør tilbage som tilbød at udføre arbejdet til en pris, som gjorde, at vi slet ikke kunne få totaløkonomien til at hænge sammen.
Derfor har vi måttet orientere os ud over landets grænser, siger Per Høpfner fra Høpfner A/S, der har stået for projektudviklingen af VM BJERGET – og som også er ansvarlig for byggestyringen.
Tilfreds med Polakkerne
Nova-Bau er registreret hos SKAT og er medlem af Kristelig Arbejdsgiverforening. Det er indført i firmaets kontrakt, at al gældende dansk lovgivning skal overholdes under arbejdet på VM BJERGET.
Firmaets medarbejdere er indkvarteret på enkeltværelser med gode toilet- og badeforhold og adgang til køkkenfaciliteter. Indkvarteringen finder dels sted i en skurby ved byggepladsen, som er godkendt af Københavns kommune, dels forskellige steder i København.
– Det har været afgørende for os, at kvalitetsniveauet af det arbejde, som udføres, er højt – og at der hersker ordnede forhold på byggepladsen, herunder ordentlige forhold for de polske bygningsarbejdere.
Det er første gang, at vi har valgt at bruge en udenlandsk underentreprenør på en større byggeplads – og indtil videre er vi fuldt ud tilfredse med Nova-Bau, som har levet op til alle sine forpligtelser, siger Per Høpfner.
Rasler med sablen
Betonarbejdet startede i september og vil ifølge planen være afsluttet til december. I den mellemliggende periode vil op til 30 mand fra Nova-Bau arbejde med byggeriets støbe- og armeringsopgaver.
For nylig har de københavnske byggefagforeninger raslet med sablen og stillet krav om overenskomst under trusler om blokade og sympatikonflikter.
– Jeg betragter i bund og grund sagen som et anliggende mellem Nova-Bau og Kristelig Arbejdsgiverforening på den ene side og de danske fagforeninger på den anden side – selv om postyret påvirker os. Men så længe alle regler og love overholdes på vores byggeplads, så er vi tilfredse.
-mo
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Nedbrydning og Miljøsanering
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
Vinduer, døre, trapper og kviste
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Fra Typehus til Drømme Villa
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Samme virksomheder kan ifølge BygTeks kilder både kontrollere deres konkurrenter og selv byde på samme opgaver
Indberetninger skal ifølge boligministeren ”ikke bruges til chikane eller som middel til at lægge pres på certificerede rådgivere”
Forsvaret undtages fra alle muligheder for klager over byggeprojekter. Og det gør reelt borgerne retsløse
Zeppelin demonstrerede Cat Command på NordBau, hvor en gravemaskine i Málaga kan fjernstyres fra en kommandostation i Neumünster