UgensErhverv.dk
Skattedom kan blive dyr for byggerietDirektør Børge Elgaard, Dansk Byggeri er gået til

Skattedom kan blive dyr for byggeriet

SKAT vil stramme reglerne om skattefri firmabil. Dansk Byggeri vil forsøge at bremse planerne.

12-10-2006

Højesteret har afsagt en principiel dom om brugen af firmabiler, som SKAT
nu vil bruge til at stramme op på sin administration af reglerne om
skattefri firmabil.

- Det er vores vurdering, at en opstramning med baggrund i dommen fra
Højesteret vil betyde endog meget store omkostninger for bygge- og
anlægsbranchen, siger direktør Børge Elgaard, Dansk Byggeri og uddyber:

- I bygge- og anlægsvirksomheder er varebilerne ofte medarbejdernes
værksted og varelager, og da arbejdet ofte udføres på forskellige adresser
bliver mange medarbejdere af hensyn til arbejdets udførelse bedt om at tage
bilen med hjem fra det sidste arbejdssted frem for at køre bilen tilbage
til virksomhedens adresse. Herudover skal en hel del medarbejderne kunne
tilkaldes, hvis der opstår et akut behov på en byggeplads eller hos en
privat kunde.

Blandt andet derfor vurderer Dansk Byggeri, at såfremt skattelovgivningen
strammes og fortolkes rigidt, og medarbejdere i bygge- og anlægsbranchen
skal beskattes af fri bil vil det være stærkt generende for branchen.

- Den værst tænkelige konsekvens vil være, hvis medarbejderne ikke længere
finder det attraktivt at yde virksomhederne den nuværende fleksibilitet.
Det vil alt andet lige føre til faldende effektivitet og fordyre bygge- og
anlægsarbejder. Hertil kommer, at det vil føre til faldende mobilitet hos
medarbejderne, hvilket kan få alvorlige konsekvenser set i lyset af den
nuværende arbejdskraftsituation, pointerer Børge Elgaard.

Dansk Byggeri vil derfor nu i dialog med skatteminister Kristian Jensen med
henblik på at sikre, at reglerne ikke medvirker til at fordyre byggeriet og
ej heller kommer til at virke hæmmende på arbejdskraftmobiliteten i
sektoren.

-mo.

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Kasketforvirring i certificeringsordning

Kasketforvirring i certificeringsordning

Samme virksomheder kan ifølge BygTeks kilder både kontrollere deres konkurrenter og selv byde på samme opgaver

Kommuner må ikke chikanere brandrådgivere og statikere

Kommuner må ikke chikanere brandrådgivere og statikere

Indberetninger skal ifølge boligministeren ”ikke bruges til chikane eller som middel til at lægge pres på certificerede rådgivere”

Forsvaret kalder kontorbyggeri for ”væsentligt nationalt forsvarsformål”

Forsvaret kalder kontorbyggeri for ”væsentligt nationalt forsvarsformål”

Forsvaret undtages fra alle muligheder for klager over byggeprojekter. Og det gør reelt borgerne retsløse

Gravemaskine styres 2200 kilometer væk

Gravemaskine styres 2200 kilometer væk

Zeppelin demonstrerede Cat Command på NordBau, hvor en gravemaskine i Málaga kan fjernstyres fra en kommandostation i Neumünster