Uden at betale en krone kan små og mellemstore virksomheder få en it-konsulent ud til en snak. Håndværksrådet står bag.
11-10-2006
Nu tilbyder Håndværksrådet og Dansk IT gratis it-rådgivning af små og mellemstore virksomheder. Uden at betale en krone kan små og mellemstore virksomheder få en it-konsulent på besøg i virksomheden til en snak om konkret anvendelse af it.
Der kan være rigtig mange penge at spare ved at sætte strøm til virksomhedens arbejdsprocesser ved fx at anvende et moderne økonomistyringssystem eller klare betaling af regninger elektronisk. Men it skal bruges klogt, og investeringerne skal være afpasset den enkelte virksomheds behov. Her mangler virksomhederne ofte et overblik.
- I en travl hverdag kan det være svært at få overblik over virksomhedens behov for it. Når der samtidig findes mange aktører på it-markedet, som alle gerne vil sælge deres produkter, er der en risiko for, at virksomheden køber det forkerte udstyr - eller helt lader være med at investere i it af frygt for at købe noget, der ikke giver værdi. Vi har lavet en undersøgelse blandt vores medlemmer, der viser, at halvdelen af dem synes, at det er svært at overskue, om de har investeret i det rigtige it, siger konsulent i Håndværksrådet, Erik Nørgaard.
Derfor lancerer Håndværksrådet nu hjemmesiden www.it-tanken.dk, hvor erhvervsdrivende kan udfylde en test, der tager temperaturen på virksomhedens it-behov. Når spørgsmålene er besvaret, genereres med det samme en rapport med gode råd til it-indsatsområder i virksomheden.
- Har den erhvervsdrivende brug for yderligere rådgivning, kan han kontakte IT-TANKENs rådgivningskorps, der står klar til at give yderligere rådgivning telefonisk - også om brancherelateret it-anvendelse, siger Erik Nørgaard.
- Og er der ting, der ikke kan klares via telefonen, sender IT-TANKEN gratis en konsulent ud til virksomheden, så de sammen kan finde løsninger, der kan udvikle og effektivisere virksomheden.
Som et supplement til IT-TANKEN arrangerer Håndværksrådet i løbet af vinteren informationsmøder i hele Danmark om it. På møderne vil en række it-leverandører fortælle om praktisk it-anvendelse i mindre virksomheder. Virksomhederne kan fx få svar på, hvor let det er at afsende en eFaktura til det offentlige.
Der er dermed lagt op til et efterår, hvor de danske erhvervsdrivende har stor mulighed for at nå længere med at implementere it i deres virksomhed - uden at det koster penge og med en meget lille investering i tid.
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Miljøsanering, PCB, asbest, skimmel mm.
Nedbrydning og Miljøsanering
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
Samme virksomheder kan ifølge BygTeks kilder både kontrollere deres konkurrenter og selv byde på samme opgaver
Indberetninger skal ifølge boligministeren ”ikke bruges til chikane eller som middel til at lægge pres på certificerede rådgivere”
Forsvaret undtages fra alle muligheder for klager over byggeprojekter. Og det gør reelt borgerne retsløse
Zeppelin demonstrerede Cat Command på NordBau, hvor en gravemaskine i Málaga kan fjernstyres fra en kommandostation i Neumünster