Navnet Superwood er nyt, men det imprægnerede grantræ giver stadig mange fordele for både håndværkere og miljøet
10-10-2006
Efter konkursen i 2003 er Superwood, det tidligere Supertræ, tilbage på markedet. Produktionen af Supertræ havde en besværlig opstart i 2002, hvor virksomheden havde problemer med den unikke imprægnering af store mængder grantræ, fortæller Ole Dalsgård Nielsen.
Han var direktør i Supertræ, og er fortsat i samme stilling i det der nu hedder Hampen Træforarbejdning A/S, som fra 1. januar er blevet en del af VKR Gruppen.
- Vi havde problemer med at få processen til at fungere. Problemet lå i at opskalere produktionen fra prøverne med træstykker på størrelse med en tommestok til hele træpakker, fortæller Ole Dalsgård Nielsen.
Problemerne med produktionen var så store, at Supertræ gik konkurs i 2003. Siden lånte Hampen Træforarbejdning produktionsfaciliteterne, hvor man har testet, hvordan man bedst kan opskalere imprægneringsprocessen.
Huller på kortet
Ved årsskiftet overtog Hampen Træforarbejdning, der har den stærke VKR Gruppe i ryggen, hele produktionen, som nu endelig er oppe og køre.
- Vi har styr på det produktionsmæssige, og registrerer stigende efterspørgsel, så nu vil vi gerne have flere forhandlere. Der er lidt huller rundt omkring på kortet, så det er en af de opgaver, vi står overfor nu, siger Ole Dalsgård Nielsen, og henviser til, at Superwood på nuværende tidspunkt blot kan erhverves gennem syv trælasthandler og byggemarkeder i Danmark, heraf to i det østlige Jylland og fem fordelt på Sjælland.
Shop i shoppen
Et af de nye tiltag for Hampen Træforarbejdning bliver nu at hjælpe byggemarkeder og trælasthandler med lanceringen, og Superwood tilbyder også at sende deres folk ud i butikkerne, så medarbejderne i trælasthandlerne kan få den rette information om den specielle imprægnering, som kun findes hos Superwood i Nørre Snede.
- Vi vil gerne hjælpe trælasthandler og byggemarkeder med at komme godt fra start, blandt andet ved at opbygge en shop i shoppen for at forklare, hvad vores imprægnering går ud på. Det gør vi, for i de kolde træhaller er der mange informationer, som Hr. og Fru Danmark ikke forstår eller bliver delagtiggjort i. De kan bare se, at det ligner et almindeligt stykke grantræ, og det er Superwood langt fra, siger Ole Dalsgård Nielsen.
Fakta:
Imprægnering af Superwood
Superwood er grantræ, der er imprægneret med kuldioxid, der har været i en såkaldt superkritisk tilstand. Tilstanden opnås, når der er et vist tryk ved en bestemt temperatur.
Når kuldioxiden opnår den superkritiske tilstand, fungerer den som et opløsningsmiddel, der blandet med et imprægneringsmiddel kan trænge hele vejen ind til træets kerne.
Når tryk og temperatur igen sænkes, forsvinder kuldioxiden ud af træet og efterlader imprægneringen.
Fordele
Denne imprægneringsform foregår helt uden brug af tungmetaller til gavn for miljøet og håndværkernes værktøj.
Træet skal ikke grundes yderligere mod råd og svamp, og kan håndteres som almindeligt brændbart affald.
Superwood fremstår som ubehandlet, tørt træ, og vejer kun omkring det halve af almindeligt imprægneret træ, der ikke er eftertørret.
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Tysk kvalitets siden 1860!
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Miljøsanering, PCB, asbest, skimmel mm.
Tagdækkernes faldsikringssystem
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
Samme virksomheder kan ifølge BygTeks kilder både kontrollere deres konkurrenter og selv byde på samme opgaver
Indberetninger skal ifølge boligministeren ”ikke bruges til chikane eller som middel til at lægge pres på certificerede rådgivere”
Forsvaret undtages fra alle muligheder for klager over byggeprojekter. Og det gør reelt borgerne retsløse
Zeppelin demonstrerede Cat Command på NordBau, hvor en gravemaskine i Málaga kan fjernstyres fra en kommandostation i Neumünster