Ny byggeteknik med præfabrikerede stålelementer gør renoveringen hurtigere og billigere.
06-05-2004
Ny byggeteknik med lettere præfabrikerede stålelementer gør renoveringen hurtigere og billigere.
Af journalist Michael Rughede
Der er penge at spare ved at gøre renoveringsarbejdet mere industrielt, når små lejligheder skal byfornys. De håndfaste resultater var en 35 procents besparelse på byggetiden og dermed reduceret genhusningstid af beboerne. Dertil opnåedes en 10 procents besparelse på håndværkeromkostningerne. Det er konklusionen i en rapport fra By og Byg.
Projektet bestod i at renovere 24 toværelses lejligheder fordelt på to opgange på Sdr. Boulevard på Vesterbro i København. Der skulle installeres nyt køkken og bad i hver lejlighed. I stedet for at udføre forbedringer i hver enkelt lejlighed gik man anderledes radikalt til værks.
Hele husets våde kerne, køkken/bad-sektionen omkring hver opgang, blev skåret ud af bygningen, som var det et stort stykke lagkage, og to nye køkkentårne blev opbygget og indsat. Derved forøgedes bruttoarealet med fem kvadratmeter pr. lejlighed, mens bagtrappen i ejendommen blev nedlagt.
Tårnene opbyggedes om et stålskelet med etagedækkene udført i et Danogips BS-60 system og et Rockwool let facadesystem. Stålrammerne præfabrikeredes og kunne justeres for hver enkelt dæk.
Køkkentårne er set adskillige gange før, men denne løsning er let, og i forhold til en traditionel opbygning med støbte betondæk kunne der derfor spares dyr fundering.
Samtidig gav systemet yderligere den fordel, at man kunne færdiggøre arbejde indvendigt og udvendigt uafhængigt af hinanden og dermed reducere følsomheden for vejrliget. Endelig kan uforudsigelige råd- og svampeangreb i etageadskillelserne undgås fremover takket være den totale udskiftning af vådrumssektionerne.
En sammenligning af råhuspriser falder ud til ’industrimetodens’ fordel. Det lette stålsystem kostede 1.020.000 kr. mod beregnet 1.390.000 kr. ved den traditionelle metode med betondæk støbt på stedet.
Endvidere vurderes det, at der ved lignende fremtidige projekter kan spares i alt 923.000 kr. på opførelsen fordelt med 285.000 kr. til lavere byggerenter i kraft af tre-fire måneders hurtigere opførelsestid, 108.000 kr. i tre måneders reduceret genhusningstid og 530.000 kr. i sparede håndværkerudgifter.
Rapporten konkluderer, at systemet er hensigtsmæssigt til renovering af byggerier med lejligheder på et-tre værelser. Men de store besparelser, som systemet rummer, kan dog være et problem for dets udbredelse både på arkitekt/ingeniørsiden og blandt entreprenører.
De vil simpelthen tjene mindre på projekterne ved at arbejde med systemet og derfor være mindre motiverede til at anbefale og bruge det. Derfor er det især presset fra bygherrerne, der skal drive systemet ind på markedet, hvorfor rapporten mener, at der er behov for flere praktiske afprøvninger, så bygherrerne opdager det fordelagtige system.
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Miljøsanering, PCB, asbest, skimmel mm.
Alt i container, køb, leje, brugt, isoleret etc
Vinduer, døre, trapper og kviste
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
En grundig teknisk undersøgelse af to kommende boligbyggerier i Fælledby har vist alvorlige og omfattende byggefejl i en sådan grad, at de må rives ned, og der må startes forfra. Nu hedengangne Scandi Byg har opført bygningerne
Kravet om virksomhedsoplysninger på visse vare- og lastbiler er et led i bekæmpelsen af sort arbejde
Selskabet Home.earth vil udbetale bonus, hvis der er overskud på ejendommens drift. Lejerne får dog ikke noget retskrav på bonusserne, og systemet til at administrere dem er kompliceret
Frem mod 2030 vil CPH Village og AkademikerPension opføre 2000 studieboliger med en husleje under markedsniveauet for sammenlignelige private studieboliger i København