UgensErhverv.dk

Ny by i Nordsjælland

Frederikssund Kommune anlægger nyt bolig- og erhvervsområde langs S-toglinien.

05-05-2004

Frederikssund Kommune anlægger nyt bolig- og erhvervsområde langs S-toglinien.

Frederikssund Kommune i Nordsjælland vil opbygge en helt ny by med boliger, erhvervsvirksomheder, butikker, sportsfaciliteter, servicetilbud og S-tog til døren. De første boliger skal stå klar til indflytning i 2010.

Langs S-togsnettet
Området ligger ved Store Rørbæk på S-togsstrækningen mellem Ølstykke og Frederikssund i den vestlige del af Frederiksborg Amt. Det er et af de få ubebyggede områder langs S-togsnettet i hovedstadsregionen.

Boligpriserne i Frederikssund er betydeligt lavere end i København, og mange børnefamilier fra København flytter til kommunen. Den nye by skal være med til at dække efterspørgslen efter boliger i fremtiden.

Byens endelige størrelse er endnu ikke fastlagt, men Frederikssund Kommune arbejder med en model på 6000 boliger, mellem 3000 og 6000 arbejdspladser og 12.000 til 15.000 indbyggere.

Private investorer
Det er private grundejere, som ejer landbrugsjorden i det kommende byområde. Og ifølge kommunen er det første gang i Danmark, at private investorer og offentlige myndigheder samarbejder om udvikling af bare marker til et helt bysamfund.

For at tiltrække investorer, ejere, lejere og medarbejdere i den nye by arbejder Frederikssund Kommune på at skabe en klar profil på erhvervssiden.

- Vi vil udvikle et miljø for iværksættere og virksomheder med særlige krav til beliggenhed og gå i dialog med virksomheder, som lægger stor vægt på omgivelserne, siger borgmester Knud B. Christoffersen (S).

-tm

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Bygherrer kan komme i klemme med byggeskadeforsikring

Bygherrer kan komme i klemme med byggeskadeforsikring

Byggeprojekter kan ikke - selv om kravet til byggeskadeforsikringen ophører ved årsskiftet - igangsættes uden byggeskadeforsikring for det pågældende byggeri

Kommuner SKAL modtage privat asbestaffald

Kommuner SKAL modtage privat asbestaffald

De 98 kommuner skal stille mindst én genbrugsplads til rådighed for private boligejeres asbestaffald

Ny ellert fra Hyundai skubber til grænserne

Ny ellert fra Hyundai skubber til grænserne

Når Hyundai Staria Cargo melder sin ankomst, vil den med det samme blive førende på det danske marked. Den er teknisk avanceret og har godt med motorkraft, og prisen er lige på trapperne