UgensErhverv.dk

Fem konsortier må slås om ny Århus-bydel

– Det mest spændende byggeprojekt i Danmark i årevis, kalder borgmester Nicolai Wammen det store havnebyprojekt

22-09-2006

Ét engelsk og fire danske byggekonsortier er blevet udpeget til at deltage i første udbudsrunde til den nye havneby i Århus.
Første runde omfatter den yderste ø på Pier 4, hvor der bliver mulighed for at udfolde fantasien og visionerne på 40.000 etagekvadratmeter bolig og 18.000 etagekvadratmeter erhverv - herunder et 110 meters højhus.

Den nye havnebys beliggenhed direkte mod bugten er udset til at blive Århus´ nye attraktiv bydel med kanaler, lystbådehavn, rekreative arealer, pladser og torve, og det er nu op til de fem byggekonsortier at komme med det bedste forslag, der kan leve op til kommunens store forventninger.

De fem er:
- MT Højgaard Gruppen, bl.a. Rambøll og arkitektfirmaet C.F. Møller.
- Sjælsø Entreprise A/S, bl.a. arkitektfirmaerne Arkitema og Soeters Van Eldonk Panec.
- NCC Kuben I/S, bl.a. Cowi og tegnestuerne Vandkunsten, Henning Larsen og schmidt hammer lassen.
- Light House, bl.a. Carl Bro, Keops Development og arkitekterne 3xN.
- Babcock & Brown, England, bl.a. Årstiderne Arkitekter, Dissing + Weitling Arkitektfirma A/S og Foster and Partners, England.

- Med de fem danske og udenlandske konsortier forventer jeg nogle meget spændende bud på, hvordan man teknisk og arkitektonisk kan udfolde vores visioner for den nye bydel på havnen. Der er tale om arkitekter og konsortier af høj international klasse, og deres interesse viser tydeligt, at vi her i Århus råder over et meget attraktivt byområde, siger rådmand Peter Thyssen.

Skal vække opsigt
Når omdannelsen er helt færdig, vil der være opført omkring 700.000 etagekvadratmeter bebyggelse, der vil være nye erhvervslokaler og Århus Kommunes visioner omhandler ligeledes en levende, mangfoldig og attraktiv bydel med fritids-, sports- og kulturaktiviteter og -faciliteter.

- Den nye havneby i Århus er det mest spændende byggeprojekt i Danmark i årevis – og det har hele tiden været vores ambition, at området skal være af så høj kvalitet, at det vækker opsigt og giver anerkendelse i hele verden, siger borgmester Nicolai Wammen blandt andet.

De fem tilbudsgivere skal afgive deres tilbud til Århus Kommune senest den 15. december, de vil blive bedømt i starten af 2007 og i april 2007 forventes det, at byrådet i Århus træffer en afgørelse om, hvordan de bynære havnearealer skal udvikles.

-los

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Kasketforvirring i certificeringsordning

Kasketforvirring i certificeringsordning

Samme virksomheder kan ifølge BygTeks kilder både kontrollere deres konkurrenter og selv byde på samme opgaver

Kommuner må ikke chikanere brandrådgivere og statikere

Kommuner må ikke chikanere brandrådgivere og statikere

Indberetninger skal ifølge boligministeren ”ikke bruges til chikane eller som middel til at lægge pres på certificerede rådgivere”

Forsvaret kalder kontorbyggeri for ”væsentligt nationalt forsvarsformål”

Forsvaret kalder kontorbyggeri for ”væsentligt nationalt forsvarsformål”

Forsvaret undtages fra alle muligheder for klager over byggeprojekter. Og det gør reelt borgerne retsløse

Gravemaskine styres 2200 kilometer væk

Gravemaskine styres 2200 kilometer væk

Zeppelin demonstrerede Cat Command på NordBau, hvor en gravemaskine i Málaga kan fjernstyres fra en kommandostation i Neumünster