UgensErhverv.dk
Danskerne lukker insekter ude

Danskerne lukker insekter ude

Den varme sommer satte gang i salg af insektnet til vinduer og døre i boliger.

22-09-2006

Den varme sommer satte gang i salg af insektnet til vinduer og døre i boliger.

Af Lars Solberg

Ordet insektnet giver associationer til eksotiske og farlige steder som Afrikas og Sydamerikas jungler og regnskove, hvor et tyndt stofnet kan holde de malariabefængte myg ude af telte og huse – det kan betyde forskellen på liv og død.

Men nu er insektnettet ikke længere noget udenlandsk. De perforerede stofstykker, der forhindrer den fri adgang for insekter, når vinduer og døre står åbne, er ved at vinde udbredelse i Danmark. Dog ikke med helt samme dramatiske baggrund som i lande omkring Ækvator. Men ikke desto mindre har varmen noget med det at gøre.

Den lange - næsten tropiske - sommer i Danmark har øget konfrontationen mellem mennesker og insekter. Om det skyldes, at der er flere insekter, eller det er, fordi folk har vinduer og døre åbne oftere, er svært at sige. Men det er et faktum, at insektnet er ved at blive en god salgsartikel.

- Vi har aldrig haft et så godt salg som denne her sommer. Interessen er meget stor. Især eftersommeren med de mange hvepse har skudt efterspørgslen i vejret, siger Kirsten Willis, der er direktør for firmaet Scan-Co A/S i Nørresundby i Nordjylland.

Firmaet forhandler blandt andet insektnet som grossist til trælaster/byggemarkeder og som direkte sælger til institutioner og private.

Holdningsændring
Kirsten Willis mener, at årsagen til det øgede salg blandt andet er det varme vejr, men det skyldes også en holdningsændring.

- Varmen har nok øget antallet af insekter, men det stigende salg afspejler også, at folk i dag gerne vil sidde for åbent vindue. Eller sidde på terrassen med åben dør. Men det betyder, at de øger risikoen for, at der kommer insekter ind i husene. Og det er jo irriterende. Det kan et insektnet ændre på, siger direktøren.

Også giganten inden for ovenlysvinduer, Velux Danmark A/S, mærker efterspørgslen efter insektnet.

- Vi har haft insektnet til vores ovenlysvinduer i 10 år, og produktet er stille og roligt ved at blive en efterspurgt vare, siger direktør Carsten Røjgaard fra Velux Danmark.

Historisk har insektnet i Danmark mest været i brug på landet. På store gårde med dyr, hvor der traditionelt har været en kæmpe koloni af insekter i alle afskygninger.

Men de seneste år har insektnettet taget turen fra landet og ind til byen, fortæller Kirsten Willis fra Scan-Co.

- I dag er det alle typer boliger, der bruger insektnet – fra lejligheder til parcelhuse og sommerhuse, siger direktøren.

Firmaet sælger et produkt fra den hollandske koncern Hamstra. Ifølge Kirsten Willis har Holland af en eller anden grund en mangeårig tradition for at bruge insektnet.

Produktudvikling
En anden forklaring på udbredelsen i Danmark er produktudviklingen inden for området. Før kunne det være en ganske besværlig opgave at montere et net, og når det var sat op, var det næsten umuligt at komme ind til håndtaget på vinduer og døre.

I dag er det betydeligt lettere. Moderne insektnet fungerer typisk som et rullegardin, der let kan køres op og ned.

Velux har således udviklet et insektnet til sine ovenlysvinduer, der skal monteres på indervæggen ved vinduet. Det betyder, at vinduet kan forblive åbent, selvom nettet er lukket til. Sideskinner og en gummitætningsliste i bunden sikrer, at nettet slutter helt tæt på alle fire sider.
Efter brug køres det op i en smal rørformet metalboks øverst på kanten af lysningen.

Velux er om nogen lysfokuseret, og derfor er insektnettet designet til at genere det naturlige lys så lidt som muligt. Det er godt at vide, hvis der eksempelvis skal installeres ovenlysvinduer og insektnet i et mørkt sommerhus.

Direktør Kisten Willis fra Scan-Co oplever, at insektnettet er blevet en del af boligindretningen, da det udvider udnyttelsesgraden af privatboligen, kontorer og institutioner.

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

  • ERS Rengøring

    ERS Rengøring

    Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring

  • Vejletrappen

    Vejletrappen

    Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.

  • FlotteGulve.dk a/s

    FlotteGulve.dk a/s

    Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti

  • Københavns Listefabrik

    Københavns Listefabrik

    Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!

  • Spæncom

    Spæncom

    Betonelementløsninger – well-built for well-being!

  • LCA.no

    LCA.no

    Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD

  • ABVAC A/S

    ABVAC A/S

    Miljøsanering, PCB, asbest, skimmel mm.

  • VinduesPladsen

    VinduesPladsen

    Vinduer, døre, trapper og kviste

  • DAFA

    DAFA

    Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse

  • Scantruck

    Scantruck

    Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner

Kasketforvirring i certificeringsordning

Kasketforvirring i certificeringsordning

Samme virksomheder kan ifølge BygTeks kilder både kontrollere deres konkurrenter og selv byde på samme opgaver

Kommuner må ikke chikanere brandrådgivere og statikere

Kommuner må ikke chikanere brandrådgivere og statikere

Indberetninger skal ifølge boligministeren ”ikke bruges til chikane eller som middel til at lægge pres på certificerede rådgivere”

Forsvaret kalder kontorbyggeri for ”væsentligt nationalt forsvarsformål”

Forsvaret kalder kontorbyggeri for ”væsentligt nationalt forsvarsformål”

Forsvaret undtages fra alle muligheder for klager over byggeprojekter. Og det gør reelt borgerne retsløse

Gravemaskine styres 2200 kilometer væk

Gravemaskine styres 2200 kilometer væk

Zeppelin demonstrerede Cat Command på NordBau, hvor en gravemaskine i Málaga kan fjernstyres fra en kommandostation i Neumünster