Uddannelse skal udrydde klamphuggere

Nedrivningsbranchen ønsker en højere faglighed på niveau med andre håndværkere.

05-05-2004

Nedrivningsbranchen ønsker en højere faglighed på niveau med andre håndværkere.

Af journalist Lars Solberg


At smadre noget er som regel lettere end at bygge noget op. Ud fra denne devise er der mange, som bliver fristet til at gå ind i nedrivningsbranchen. Men den holder ikke helt. At rive en bygning ned er en kompliceret sag, hvor der kræves en række færdigheder for både at leve op til miljøregler og sørge for et ordentligt arbejdsmiljø.

Det mener Søren Tscherning, der er direktør for nedbrydningsfirmaet G. Tscherning A/S. Endvidere er han formand for et udvalg i nedbrydningssektionen under Dansk Byggeri, der arbejder med at få en uddannelse op at stå på området.

- Nedrivningsbranchen har ikke så dårligt et ry, som den har haft, takket være, at mange firmaer er blevet professionelle på området. Men der findes stadig for mange små virksomheder, som uden indsigt og kurser går i gang med at rive huse ned. Det er et stort problem. Vi er en del, der gør alt for at højne standarden på området, og så er der en flok, som går i gang med at vælte et hus fra den ene ende af uden at tage hensyn til hverken miljøet eller sikkerheden, siger Søren Tscherning.

Stor indsats
G. Tscherning har ydet en stor indsats og investeret mange penge i at uddanne de ansatte, så de kan rive bygninger ned, uden at der er nogen, der havner på sygehuset.

Samtidig skal de sørge for, at bygningsresterne, der blandt andet kan være forurenende materialer som asbest og epoxy-gulve, håndteres korrekt, så miljøet ikke bliver svinet til.

- Det er jo uhyre vigtigt, at medarbejderne ved, hvad de har med at gøre. Der er det ydre miljø, hvor alle materialer skal behandles korrekt, så de bliver genbrugt optimalt på den rigtige måde, og så er der de ansattes sikkerhed, som skal være i orden. Koner og kærester skal kunne sende deres mænd på arbejde uden at være nervøse for, om de kommer til skade, siger Søren Tscherning.

På begge områder eksisterer der en masse regler, som administreres af miljømyndigheder og Arbejdstilsynet. Begge har et kontrolsystem, men Søren Tscherning mener ikke, at det kan fungere effektivt nok, og derfor er det vigtigt at indføre en decideret uddannelse på området.

- Jeg synes, det er glædeligt, at Arbejdstilsynet har fået ansat 140 flere, men jeg tror bare ikke, at kontrol er nok. Der skal en holdningsændring til, så hele området hæves kvalitetsmæssigt. Det kan en uddannelse gøre, siger han.

Stolte af deres fag
Ifølge Søren Tscherning skal en kommende uddannelse primært skabe en højere faglighed på nedrivningsområdet, så de ansatte bliver stolte af deres fag.

Det vil blandt andet medføre, at branchen vil blive mindre præget af løsarbejdere, da den vil fastholde de gode medarbejdere og skabe en højere bevidsthed for arbejdet.

Alt i alt mener han, at en uddannelse er til gavn for alle parter.

- De ansatte bliver gladere for deres job. Arbejdet bliver bedre udført til gavn for miljøet, og så vil en uddannelse minimere antallet af arbejdsulykker, siger han.

AMU-baseret
Uddannelsen er endnu i sin vorden.

I uddannelsesudvalget, der arbejder med det, sidder ud over repræsentanter fra nedbrydningssektionen fra Dansk Byggeri og Entreprenørskolen også folk fra AT og SiD.

Det er ikke fastlagt, hvordan uddannelsen konkret bliver, men Søren Tscherning tror på et AMU-baseret forløb, da en almindelig lærlingeuddannelse tager for lang tid at få godkendt.

- I første omgang forventer jeg, at vi prøver i AMU-regi. Efter det må vi se, om det skal ændres til en håndværkeruddannelse i stil med tømrernes og murernes. Men det tager en tre-fire år at få godkendelse til det, og vi vil gerne i gang hurtigst muligt, siger han.
Søren Tscherning forventer, at det første hold nedrivningselever kan gå i gang med en uddannelse på området allerede i 2005.