UgensErhverv.dk
For mange syge boliger

For mange syge boliger

Manglende læring, omtanke og sjusk inden for byggebranchen gør mennesker syge - ny kampagne skal dæmme op for det.

19-09-2006

Manglende læring, omtanke og sjusk inden for byggebranchen gør mennesker syge - ny kampagne skal dæmme op for det.

Af Lars Solberg

1,3 mio. danskere lider i dag af astma eller allergi. Hvor mange hundrede tusinde der får det af indeklimaet i usunde boliger, er der ikke noget tal på. Men tallet er stort. Og det er ikke kun de gamle fugtige huse, der er synderne. Nye bygninger og renoverede boliger er også i stort omfang sygdomsprovokerende.

Kort tid efter indflytningen begynder fugt, skimmelsvamp og usunde byggematerialer at gøre folk syge. Årsagen er et dårligt byggeri.

Det vil Socialministeriet gerne ændre på - eller i hvert fald sikre, at det ikke er bygherrernes og de tekniske rådgiveres manglende viden, der skaber de usunde boliger.

I samarbejde med to rådgivningsfirmaer - Wissenberg A/S og sbs rådgivning a/s - har ministeriet søsat et projekt, der hedder ’Den Sunde Bolig’, som skal forbedre tankegangen i en byggeproces.

Ifølge udviklingschef Graves Simonsen fra sbs rådgivning er der brug for det.

- Mange bygherrer gør det ok. De tager højde for at sikre det gode indeklima i deres projekter. Men der er også nogle, der grundet hastværk eller manglende viden ikke gør sig klart, hvordan boligerne bliver at bo i bagefter. Det er ærgerligt, da det efter min bedste overbevisning ikke behøver at være dyrere at tænke sundhed ind i byggeprocessen. Men det kræver, at man er bevidst om det fra starten af, siger Graves Simonsen til Byg-Tek.

Bevidstgørelse
Og netop bevidstgørelsen er det afgørende i det nye projekt – ’Den Sunde Bolig’. Kampagnen kommer ud i form af en publikation og en tilhørende hjemmeside www.densundebolig.dk, hvor der blandt andet er sundhedstjeklister, der kan krydses af.

- Emnerne i forbindelse med et godt indeklima var allerede belyst mange steder – men meget spredt. Det var svært at skabe sig et overblik over området. Derfor har vi samlet alle de relevante facts og links. Og vi har formidlet det i en overskuelig form - i løbet af et kvarter kan man læse den lille bog. Så det skulle være overkommeligt at sætte sig ind i emnet, siger udviklingschefen.

Kampagnen skal være en øjenåbner for byggebranchen, og Graves Simonsen tror, at den vil gøre en forskel.

- Det er jo ofte en blanding af travlhed og manglende omtanke, der giver de uheldige konsekvenser for indeklimaet. Det kan både skyldes sjusk og uvidenhed. Men vores pointe er, at det er muligt at gøre tingene ordentligt med et optimalt resultat – både på kort og på langt sigt. Uden at det bliver dyrere. Det budskab tror jeg, byggebranchen vil lytte til. For der er vel ingen bygherrer og rådgivere, der ikke gerne vil undgå utilfredshed og klager efterfølgende, siger Graves Simonsen.

Usund på mange måder
Der er flere årsager til usunde boliger.
Fugtproblemer kan skyldes dårlig afskærmning under byggeriet eller manglende udtørring.

Usund indeluft kan også skyldes, at byggeriet indeholder nye materialer, der ikke er afprøvet særlig længe i praksis, og som viser sig ikke at være sunde.
Én af de klassiske forklaringer inden for det byggetekniske felt er, at bygningerne er for tætte, så der ikke kommer ventilation og udluftning ind i lokalerne.

- Den væsentligste forklaring på de alt for tætte huse er oliekrisen i 1970’erne. Den satte en udvikling i gang, hvor der blev bygget tæt og efterisoleret i en ekstrem grad. Resultatet blev boliger med for lidt udluftning. Det kan skabe fugt og skimmelsvamp, siger Graves Simonsen.

Hvorfor?
Man kan undre sig over, hvorfor byggebranchen i 1970’erne ikke tænkte så langt, som at det ville føre til dårligere boliger. Og man kan undre sig over, at mange ikke har taget ved lære af det og fortsætter med at bygge usunde boliger?

- Ja, og det er vel byggebranchens største problem. At mange af de fejl, der begås, kunne være undgået, hvis man tog ved lære af fortidens synder. Men byggeri er en branche, der mangler læring. Andres dyrtkøbte erfaringer går desværre ofte tabt, siger Graves Simonsen.

Udviklingschefen mener, at det blandt andet skyldes branchens struktur.

- Omkring 95% af alle håndværksfirmaer er små virksomheder med under otte ansatte. I dag har de mere travlt end nogensinde, og de er på mange forskellige projekter i løbet af kort tid. Typisk vil den fælles viden, de mange involverede firmaer har opbygget sammen i et byggeprojekt, gå tabt, når projektet er slut. Og alle begynder fra nul ved næste projekt, hvor det er andre firmaer, der skal samarbejdes med, siger han.

Kræver ikke meget
Men den manglende læring og viden om sunde boliger håber han på, at projektet ’Den Sunde Bolig’ kan kompensere for mere eller mindre.

- Jeg tror ikke, at nogle i branchen bevidst bygger usunde boliger. Men tingene går stærkt i øjeblikket, og der sker fejl og dårlige vurderinger før og undervejs i byggeprocessen. Men kampagnen skulle helst sikre, at der ikke længere er en undskyldning for ikke at vide, at det er muligt at skabe et godt indeklima. Det kræver ikke så meget, siger Graves Simonsen.

solberg@odsgard.dk

- Foto: BvB.

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Byggepladsen er en klimamæssig black box

Byggepladsen er en klimamæssig black box

Nye krav til byggeriet lurer i horisonten, når klimakravene skal revideres i 2025. Alt tyder på, at byggepladsen bliver omfattet af beregningerne af CO2 belastningen

NCC bygger for 120 millioner svømmehal i Nordjylland

NCC bygger for 120 millioner svømmehal i Nordjylland

Ved siden af Idrætscenter Vendsyssel og Vrå Skole skal der opføres en svømmehal med 25 meter bassin med otte baner, morskabsbassin med vandrutchebane samt wellnessafdeling. Projektet har en kontraktsum på ca. 120 millioner kroner

Stor undersøgelse: Malerne vægter kvalitet over alt andet

Stor undersøgelse: Malerne vægter kvalitet over alt andet

Kvaliteten er vigtigst, og renoveringsprojekterne kommer til at stå i kø. Det er blandt konklusionerne i en stor spørgeundersøgelse, hvor Flügger har spurgt skandinaviske kunder om forventningerne til fremtiden og ønsker til malerprodukter generelt

Snickers Workwear introducerer verdens første indbyggede, certificerede knæpuder

Snickers Workwear introducerer verdens første indbyggede, certificerede knæpuder

SPONSORERET INDHOLD: Med lanceringen af verdens første indbyggede, certificerede knæpuder viser Snickers Workwear sit engagement i det, virksomheden kalder 'Inventing workwear'