Fonden BYG-ERFA og Selskab for Bygningsfysik arrangerer den 21. september et fyraftensmøde om skimmel.
15-09-2006
Fonden BYG-ERFA og Selskab for Bygningsfysik arrangerer den 21. september et fyraftensmøde, som tager udgangspunkt i det nye BYG-ERFA blad "Skimmel i bygninger - vækstbetingelser og forebyggelse". Her vil forskellige aktører med fingeren på pulsen lægge op til debat om håndteringen af forskellige forekomster af skimmelvækst.
Der vil fx være oplæg fra: Seniorforsker Erik Brandt (Statens Byggeforskningsinstitut), Sekretariatschef Ole Bønnelycke (Byggeskadefonden), Civilingeniør Bo Andersen (Kunstakademiets Arkitektskole), Civilingeniør Eva B. Møller (Birch & Krogboe).
(Læs mere om fyraftensmødet og tilmeld dig på: www.ida.dk - arrangementsnummer 62074
Bemærk: at det kun muligt at tilmelde sig et arrangement, hvis du er logget på www.ida.dk som bruger.)
SKIMMELVÆKST - OPSAMLING AF TILGÆNGELIG VIDEN OG ERFARINGER
Der findes skimmelsvampesporer overalt, og ved gunstige vækstbetingelser (især fugt) vil skimmelsvampene vokse mere eller mindre skjult i bygninger – og under visse omstændigheder medføre helbredsmæssige gener for personer i bygningen.
I erfaringsbladet "Skimmel i bygninger - vækstbetingelser og forebyggelse" samles der op på den aktuelt tilgængelige viden om skimmelsvampe. Her informeres generelt om skimmelsvampe og deres vækstvilkår samt eventuelle helbredsmæssige gener som følge heraf. Med henvisninger til en lang række tidligere erfaringsblade om specifikke skimmelproblemer gennemgås også praktiske anbefalinger for bygningsbrugere, projekterende og udførende, dvs. hvad kan der gøres før og under byggeriets opførelse samt efter bygningen er taget i brug.
GRÆNSEVÆRDIER ER UAFKLAREDE
På trods af 10 års forskning er der stadig mange uafklarede forhold. Der er fx endnu ikke fastsat eksakte grænseværdier for, hvornår og hvilke mængder skimmelvækst der er uacceptabelt for brugere af bygninger. Erfaringer fra de seneste år begynder dog at tegne et billede af hvordan problemer med skimmelvækst kan håndteres.
YDERLIGERE OPLYSNINGER:
Jens Østergaard, Fonden BYG-ERFA, telefon 26 73 07 47
BYG-ERFA bladet, "Skimmel i bygninger - vækstbetingelser og forebyggelse" [bestillingsnummer (99) 05 12 31], kan købes via www.byg-erfa.dk eller på telefon 44 89 06 40.
På www.byg-erfa.dk under temaet "Skimmel og fugtforhold" findes en oversigt med tidligere udgivelser om skimmelvækst i forskellige bygningsdele samt henvisninger til anden relevant litteratur om emnet.
De digitale udgivelser på http://www.byg-erfa.dk er gratis for abonnenter på BYG-ERFA blade. Andre interesserede kan se et resume af hver enkelt publikation. De trykte udgaver kan også købes via hjemmesiden.
________________________________________
Fonden BYG-ERFA´s formål er at medvirke til øget teknisk kvalitet i byggeriet, gennem indsamling og bearbejdning af byggetekniske erfaringer til brug for alle, der beskæftiger sig med projektering, udførelse og bygningsdrift. BYG-ERFA bladene redegør for konstaterede byggetekniske problemer og forklarer, hvordan disse kan undgås ved fremtidigt byggeri og udbedres i eksisterende bygninger. På hjemmesiden (www.byg-erfa.dk) findes en systematisk oversigt over alle gældende BYG-ERFA blade samt priser for abonnement og løssalg.
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
Fra Typehus til Drømme Villa
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Samme virksomheder kan ifølge BygTeks kilder både kontrollere deres konkurrenter og selv byde på samme opgaver
Indberetninger skal ifølge boligministeren ”ikke bruges til chikane eller som middel til at lægge pres på certificerede rådgivere”
Forsvaret undtages fra alle muligheder for klager over byggeprojekter. Og det gør reelt borgerne retsløse
Zeppelin demonstrerede Cat Command på NordBau, hvor en gravemaskine i Málaga kan fjernstyres fra en kommandostation i Neumünster