UgensErhverv.dk
Ringe sikkerhed på danske byggepladserArkivfoto: Michael Odsgard

Ringe sikkerhed på danske byggepladser

Arbejdstilsynet konstaterede i går 216 alvorlige overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen på landsdækkende aktion.

15-09-2006

Helt elementære fejl og mange grove overtrædelser var, hvad der mødte Arbejdstilsynets tilsynsførende på landets byggepladser i går.

- Det er uhyggeligt så svært, det åbenbart er for mange bygge- og anlægsvirksomheder at overholde helt almindelige og velkendte sikkerhedsprocedurer, siger kontorchef Peter Herskind, Arbejdstilsynet.
– Selv om vi heldigvis møder mange gode byggepladser, er der tilsyneladende mange arbejdsgivere, der tror, at arbejdsmiljøloven kun gælder for de andre. Det er et stort problem for de pågældende virksomheder. Det er et stort problem for branchen – og det er et problem, som Arbejdstilsynet ikke slipper af syne.

Under aktionen besøgte Arbejdstilsynet 303 byggepladser i alle dele af landet. På mange af byggepladserne var der et eller flere alvorlige brud på sikkerheden. I alt fandt Arbejdstilsynet 216 arbejdsmiljøovertrædelser, der var så alvorlige, at Arbejdstilsynet måtte skride ind og stoppe arbejdet med et strakspåbud eller et forbud. I adskillige af disse sager overvejer Arbejdstilsynet nu at bede politiet om at gå ind i sagen og vurdere, om der skal rejses retslig tiltale. Det kan føre til bøder på 25.000 kr. eller mere. Ud over de 216 alvorlige sager måtte Arbejdstilsynet i 67 tilfælde reagere over for mindre alvorlige problemer.

- Det er simpelthen rystende ringe, siger direktør Jens Jensen, Arbejdstilsynet. – Vi så det ved aktionen i juni, og nu tegner billedet om muligt endnu mere dystert. Jeg kan forsikre, at det bliver både drøjt og dyrt for de uansvarlige virksomheder, når Arbejdstilsynet i de kommende år gennemgår arbejdsmiljøet hos alle bygge- og anlægsvirksomheder. Vi vil ikke acceptere, at arbejdsgivere eller medarbejdere går på kompromis med sikkerheden.

Samtidig advarer Jens Jensen byggebranchen om, at nye aktioner på byggepladserne allerede er planlagt.
-mo

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Kasketforvirring i certificeringsordning

Kasketforvirring i certificeringsordning

Samme virksomheder kan ifølge BygTeks kilder både kontrollere deres konkurrenter og selv byde på samme opgaver

Kommuner må ikke chikanere brandrådgivere og statikere

Kommuner må ikke chikanere brandrådgivere og statikere

Indberetninger skal ifølge boligministeren ”ikke bruges til chikane eller som middel til at lægge pres på certificerede rådgivere”

Forsvaret kalder kontorbyggeri for ”væsentligt nationalt forsvarsformål”

Forsvaret kalder kontorbyggeri for ”væsentligt nationalt forsvarsformål”

Forsvaret undtages fra alle muligheder for klager over byggeprojekter. Og det gør reelt borgerne retsløse

Gravemaskine styres 2200 kilometer væk

Gravemaskine styres 2200 kilometer væk

Zeppelin demonstrerede Cat Command på NordBau, hvor en gravemaskine i Málaga kan fjernstyres fra en kommandostation i Neumünster