Den blide nedrivning

De fleste i nedrivningsbranchen har hævet det faglige niveau og forladt det dårlige renomme.

05-05-2004

De fleste i nedrivningsbranchen har hævet det faglige niveau og forladt det dårlige renomme.

Af journalist Lars Solberg


Et koben og en kæmpe jernkugle i hænderne på et par unge løsarbejdere, og så skal de nok jævne enhver bygning med jorden i løbet af kort tid. Sådan lyder en af fordommene omkring nedbrydningsarbejdere, men den holder ikke længere.

Igennem de seneste år er det faglige niveau på området hævet betydeligt, og i dag har langt de fleste nedrivningsvirksomheder styr på arbejdsmiljøet. Samtidig tages der mest muligt hensyn til omgivelserne, når en bygning brydes ned.

Et af de firmaer, der har været meget aktive i denne proces, er G. Tscherning A/S. Det næsten 30 år gamle selskab har ydet en stor indsats på kvalitetsområdet og er i dag certificeret med ISO 14001 for miljøstyring og ISO 9001 for kvalitetsstyring.

Firmaet har gjort sit til, at deres metier i professionelle øjne er blevet et respekteret erhverv, hvor der er styr på tingene. Og et besøg på et af Tschernings projekter bekræfter, at virksomheden er nået langt.

I øjeblikket er de i fuld gang ved Rigshospitalet i København, hvor et gammelt hospitalsområde på Tagensvej med adskillige solide murstensbygninger fjernes for at bane vejen for et nyt forskningscenter, Det Bioteknologiske Forskningscenter. Det er Statens Forsknings- og Uddannelsesbygninger (SFOU), der står bag projektet.

Det store område ligger placeret midt på det hektiske Østerbro omgivet af både hospitalsområde og boliger - blandt andet ligger Rigshospitalets Kollegium lige ved siden af.

Da BygTek er på besøg, er omkring fem maskiner i gang med at fjerne de sidste betonvægge og sortere de resterende bunker af skærver og jern.

Igen klager
I alt 13.000 etagemeter bygninger op til tre etager er blevet fjernet siden starten i december. Men alligevel kan projektchef Klaus Bodilsen og kvalitets- og miljøchef Tue Brix fra Tscherning se tilbage på endnu et massivt nedrivningsprojekt, der er blevet gennemført uden klager.

- At gennemføre en nedrivning af denne størrelse uden, at der er kommet reelle klager, er ikke bare noget, man lige gør. For at vi kunne nå så langt, har vi ydet en målbevidst indsats for at blive så professionelle som muligt, forklarer Tue Brix.

Og virksomheden har lagt mange bygninger ned på sin vej.

Referencelisten omfatter dusinvis af opgaver - fra nedrivning af det gamle Brøndby Stadion til eliminering af store virksomheder som Kastrup Glasværk. I dag er firmaet en af de seks største inden for området i Danmark.

Som en understregning af det gode renomm er Tscherning netop blevet hyret af Arbejdstilsynet, der skal have renoveret deres hovedkontor i København.

Det gennemgående mantra i denne proces har været og er planlægning, planlægning og planlægning, fortæller projektchef Klaus Bodilsen.

- På samme måde som ’godt byggeri’ handler ’god nedbrydning’ om et grundigt forarbejde med masser af planlægning. Det sker på mange forskellige niveauer – først og fremmest skal selve arbejdet fastlægges. Her vurderer vi, hvilke metoder vi skal bruge i den konkrete sag – hvilke særlige ting vi skal tage højde for som kemi og asbest. Her skal også besluttes, hvilke arbejdsgange og maskiner vi skal bruge. Men at nedrive så effektivt som muligt hænger også sammen med, hvordan omgivelserne har det med det. Så sideløbende med planlægningen af selve arbejdet har vi en dialog med offentligheden, forklarer han.

Borgermøde
I forbindelse med projektet ved Rigshospitalet betød det, at Tscherning kort efter at have fået aftalen i hus indkaldte naboer til et borgermøde for at fortælle om, hvad der skulle ske.

- En nedrivning over flere måneder kan man ikke bare gå i gang med uden videre. Det vil være et chok for omgivelserne, og det vil medføre, at folk bliver vrede. Ved at holde et informationsmøde fortæller vi om projektet, inden det går i gang. Og det er vores erfaring, at når folk er grundigt informeret om, hvad der kommer til at ske, accepterer de tingene, siger Klaus Bodilsen.

Men et informationsmøde er ikke nok. Firmaet gør også en stor indsats for at holde de generende elementer på et minimum.

- Ud over at vi selvfølgelig overholder diverse regler på området, er vi i hele processen bevidste om, hvilke metoder vi bruger, så generne for naboerne begrænses, siger Tue Brix.

Det er netop en af grundene til, at den traditionelle jernkugle, der hænger i en kæde fra en kran, er en saga blot.

- Kuglen, som mange stadig forbinder os med, bruger vi næsten aldrig. Den giver meget larm og gør det svært at målrette og styre nedbrydningen. Og så skaber brugen af den voldsomme vibrationer langt væk, og det kan folk mærke, siger Klaus Bodilsen.

Klippes i stykker
I stedet er der kommet mange nye maskiner og redskaber. Tscherning råder over et større arsenal i alskens størrelser. Og firmaet har investeret store beløb i specialiseret værktøj, der kan monteres på det rullende grej.

Et af de mest brugte redskaber i dag er således den hydrauliske betonsaks. Populært sagt bliver bygninger, der rives ned, klippet i stykker.

- Med saksen kan vi lettere styre processen og fuldstændig kontrollere, hvad der skal med bygningen på bestemte tidspunkter. Det giver både en mere rationel nedrivning samt højner sikkerheden, og ikke mindst medfører det færre gener for omgivelserne, siger Tue Brix.

Endvidere tænkes der i sortering på pladsen, så der ikke skal køre så mange lastbiler til og fra stedet. Og placeringen af skærvebunkerne er ikke tilfældig. De bygges op, så de virker som lydafskærmning for de omkringboende.

Den totalstyrede proces giver bonus på mange områder, der tilsammen falder ud til firmaets forretningsmæssige fordel.

Med de ydre hensyn undgår det naboproblemer og fremtvungne stop i processen, og med det bedre arbejdsmiljø får det tilfredse og mere engagerede medarbejdere.
I sidste ende betyder det, at firmaet kan leve op til indgåede aftaler.

- Vi kan aflevere vores opgaver til tiden, og det betyder utroligt meget i dag. Hvis vi overskrider planen, overskrives anlægsarbejdet, og så forsinkes selve bygningen. Det kan blive en dyr affære – derfor er det vigtigt, at vi er færdige til tiden, og det er vi, siger Klaus Bodilsen.

En stor del af æren for det tilfalder medarbejderne, mener han. De er loyale, og de deltager alle i hele planlægningsfasen. De fleste af de omkring 40 ansatte har været hos firmaet i mange år, hvilket igen bryder med fordommene om nedrivningsarbejdere som korttidsansatte løsarbejdere.

Respekteret
Alt i alt mener både Tue Brix og Klaus Bodilsen, at erhvervet er respekteret.

- I dag har branchen et godt renomme. Men der findes selvfølgelig også brodne kar inden for vores område, ligesom der gør inden for alle andre fag. Der er nogle arme-ben-virksomheder måske med et par løst ansatte, som kan finde på at rive bygninger ned, uden at de aner, hvad de har med at gøre. Det er farligt for dem selv, men også for alle andre - hvis der nu for eksempel gemmer sig nogle farlige stoffer som asbest og andet i bygningerne. Men en god regel, hvis man skal hyre et nedrivningsfirma, er, at man kan stole på de firmaer, der er registeret i nedbrydningssektionen under Dansk Byggeri, siger Klaus Bodilsen.