UgensErhverv.dk

Arbejdstilsynet på byggepladsaktion

I dag gennemfører Arbejdstilsynet en landsdækkende aktion med fokus på farligt arbejde på stilladser, stiger og tag.

13-09-2006

Arbejde på stilladser, stiger og tage er blandt det farligste på byggepladserne. Af 20 dødsulykker i 2005 skete de fleste ved faldulykker. Derfor sætter Arbejdstilsynet med aktionen i dag særligt fokus på denne type arbejde. Ved en tilsvarende aktion rettet mod tagarbejde i juni, måtte Arbejdstilsynet skride ind og stoppe arbejdet på mere end hver tredje byggeplads.

Sikkerhedskravene på byggepladserne skal overholdes, siger direktør Jens Jensen, Arbejdstilsynet. - Og reglerne er velkendte i branchen, så der er ingen undskyldning for at sløse med sikkerheden. Ligesom ved aktionen i juni vil Arbejdstilsynet slå hårdt ned, hvis sikkerheden ikke er i orden, og i de værste tilfælde vil vi bede politiet gå ind i sagen.

Dagens aktion foregår som uanmeldte besøg på byggepladser over hele landet.

Samarbejde om bedre sikkerhed
Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen har med baggrund i ulykkestallene bedt Arbejdstilsynet om i samarbejde med byggebranchens parter at igangsætte nye aktiviteter. Det er resulteret i en handleplan, der skal være med til at forbedre arbejdsmiljøet på byggepladserne.

Ét af mange elementer i handleplanen er aktionen, som Arbejdstilsynet gennemfører i dag. Der kommer flere aktioner i løbet af 2006.

I 2005 skete der 20 dødsulykker på byggepladserne – en fordobling i forhold til de foregående år. I 2005 skete der desuden 296 alvorlige ulykker på byggepladserne.

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Kasketforvirring i certificeringsordning

Kasketforvirring i certificeringsordning

Samme virksomheder kan ifølge BygTeks kilder både kontrollere deres konkurrenter og selv byde på samme opgaver

Kommuner må ikke chikanere brandrådgivere og statikere

Kommuner må ikke chikanere brandrådgivere og statikere

Indberetninger skal ifølge boligministeren ”ikke bruges til chikane eller som middel til at lægge pres på certificerede rådgivere”

Forsvaret kalder kontorbyggeri for ”væsentligt nationalt forsvarsformål”

Forsvaret kalder kontorbyggeri for ”væsentligt nationalt forsvarsformål”

Forsvaret undtages fra alle muligheder for klager over byggeprojekter. Og det gør reelt borgerne retsløse

Gravemaskine styres 2200 kilometer væk

Gravemaskine styres 2200 kilometer væk

Zeppelin demonstrerede Cat Command på NordBau, hvor en gravemaskine i Málaga kan fjernstyres fra en kommandostation i Neumünster