Fabrikken vil blive placeret i Vestsjællands Erhvervscenter ved Korsør.
07-09-2006
I lyset af den stærke efterspørgsel på betonelementer og for at forbedre Spæncoms fremtidige indtjeningsevne, har Spæncoms bestyrelse besluttet at opføre en ny betonelementfabrik. Fabrikken vil blive placeret i Vestsjællands Erhvervscenter ved Korsør, hvor selskabet har indgået en betinget aftale med Korsør Kommune om overtagelse af et større grundstykke lige op til motorvej E20. Placeringen er centralt i Danmark med gode muligheder for at servicere kunder i hele landet.
Fabrikken vil blive placeret i Vestsjællands Erhvervscenter ved Korsør, hvor selskabet har indgået en betinget aftale med Korsør Kommune om overtagelse af et større grundstykke lige op til motorvej E20. Placeringen er centralt i Danmark med gode muligheder for at servicere kunder i hele landet.
Selskabet har opnået de nødvendige finansieringstilsagn, og byggeriet af den ny fabrik påbegyndes, så snart alle relevante godkendelser er modtaget. Det påregnes, at den ny fabrik vil være produktionsklar om ca. et år afhængig af godkendelsernes timing. Fabrikken vil blive designet med state of the art, højproduktivt produktionsudstyr og vil stille selskabet stærkt i den fremtidige konkurrence med både danske og udenlandske leverandører.
Samtidig har Spæncom netop indgået aftale om salg af sin grund i Hedehusene, hvor en del af selskabets betonelementproduktion foregår. Køber er en developervirksomhed. Kommuneplan 2006 for Høje Taastrup Kommune, der blev vedtaget på byrådsmødet d. 29.8.2006, giver mulighed for byggeri af boliger og erhverv.
Salget af fabriksgrunden i Hedehusene medfører, at fabrikken her lukkes når den nye fabrik er produktionsklar. Det er hensigten at tilbyde arbejde på den ny fabrik i Korsør for flere af selskabets produktionsmedarbejdere. Selskabets nuværende administrative funktioner i Hedehusene samt personale med tilknytning til salg, projektledelse og tegnestue vil også skulle flytte, men det er planen herfor at forblive tæt på Københavnsområdet for fortsat at betjene selskabets kunder der.
Salgssummen for grunden i Hedehusene er aftalt til 100 mio.kr. og vil påvirke selskabets resultatforventninger for regnskabsåret 2006/07 positivt med 66 mio. kr. før skat og 48 mio. efter skat. Opførelsen af den nye fabrik vil ikke få driftsmæssig effekt for regnskabsåret 2006/07, men vil for efterfølgende regnskabsår sikre en styrkelse af selskabets konkurrenceevne, samt forbedre selskabets fremtidige indtjeningsevne, primært baseret på en mere effektiv og tidssvarende produktion.
Ingen af de nævnte forhold vil have betydning for selskabets regnskab for 2005/06.
Miljøsanering, PCB, asbest, skimmel mm.
Tysk kvalitets siden 1860!
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Vinduer, døre, trapper og kviste
Tagdækkernes faldsikringssystem
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Fra Typehus til Drømme Villa
Samme virksomheder kan ifølge BygTeks kilder både kontrollere deres konkurrenter og selv byde på samme opgaver
Indberetninger skal ifølge boligministeren ”ikke bruges til chikane eller som middel til at lægge pres på certificerede rådgivere”
Forsvaret undtages fra alle muligheder for klager over byggeprojekter. Og det gør reelt borgerne retsløse
Zeppelin demonstrerede Cat Command på NordBau, hvor en gravemaskine i Málaga kan fjernstyres fra en kommandostation i Neumünster