UgensErhverv.dk

Markant fald i indtjeningen hos NCC

Stigende priser, manglende leverancer og dårlig styring gav et driftsoverskud på blot 18 mio. kr. for første halvår.

23-08-2006

Byggebranchen knokler på overtid for at tømme de fyldte ordrebøger. Men det er tilsyneladende ikke en garanti for, at man også tjener flere penge.

Således har en treenighed af uheldige omstændigheder gnavet godt i indtjeningen hos NCC Construction, og entreprenørvirksomheden annoncerer nu et fælt skuffende resultat. Driftsresultatet blev på blot 18 mio. kr. for første halvår mod 75 mio. året før. Det på trods af en 200 mio. kr. højere omsætning, der lå på 2.6 mia. kr.

- Vi oplever, at priserne i markedet på visse områder stiger med op til 30 procent. Det er langt udover, hvad der kan ses i indeks og statistikker. Da en række af vores kontrakter er bundet op i faste priser, er driftsresultatet for første halvår mærkbart påvirket af prisudviklingen, forklarer adm. dir. Søren Ulslev, NCC Construction.

Ifølge Søren Ulslev er det et fåtal af de 300 byggesager NCC har haft i første halvår, der har været udslagsgivende for det negative driftsresultat.
Det drejer sig dels om opgaverne til 2004-fastpris, dels om projekter med dårlig styring. Byggesagerne har ført til, at NCC har nedskrevet for 127 mio. kr. i første halvår.

- mir

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Kasketforvirring i certificeringsordning

Kasketforvirring i certificeringsordning

Samme virksomheder kan ifølge BygTeks kilder både kontrollere deres konkurrenter og selv byde på samme opgaver

Kommuner må ikke chikanere brandrådgivere og statikere

Kommuner må ikke chikanere brandrådgivere og statikere

Indberetninger skal ifølge boligministeren ”ikke bruges til chikane eller som middel til at lægge pres på certificerede rådgivere”

Forsvaret kalder kontorbyggeri for ”væsentligt nationalt forsvarsformål”

Forsvaret kalder kontorbyggeri for ”væsentligt nationalt forsvarsformål”

Forsvaret undtages fra alle muligheder for klager over byggeprojekter. Og det gør reelt borgerne retsløse

Gravemaskine styres 2200 kilometer væk

Gravemaskine styres 2200 kilometer væk

Zeppelin demonstrerede Cat Command på NordBau, hvor en gravemaskine i Málaga kan fjernstyres fra en kommandostation i Neumünster