Nye målinger i ny type parcelhus viser, at Rockwools løfter om en varmeregning på blot et par hundrede kroner om måneden
18-08-2006
Rockwool International A/S har netop offentliggjort de første målinger af varmeforbruget i en ny type lavenergihus, som virksomheden opførte sidste år i en nyudstykning i Seest. Huset er en drøm for danske husejere, der vinteren igennem har oplevet rekordhøje varmeregninger. Den nye type parcelhus bruger nemlig blot 2.000 kroner om året på varmeregningen.
Huset, der blev opført som et demonstrationsbyggeri for at vise, at det er muligt at reducere varmeregningen til næsten ingenting, er i dag bolig for en familie på tre.
Målingerne, foretaget af DTU, viser, at det forventede lave varmeforbrug også gør sig gældende i praksis. Huset bruger kun 26,7 kWh/m2 pr. år til rumopvarming, mod 140 kWh/m² pr.år i et gennemsnitligt dansk hus - eller 55 kWh/m2 pr. år et hus opført efter de nye energikrav i bygningsreglementet. Huset i Seest viser dermed, at det sagtens kan lade sig gøre uden væsentlige meromkostninger at bygge mindst dobbelt så energirigtigt, end byggereglerne stiller krav om i dag.
”Lavenergihuset i Seest er interessant for både den enkelte husejer, men også for den danske energi- og miljøpolitik. Huset viser, at det er fuldt ud muligt at bygge gode boliger uden betydelige meromkostninger med et minimalt energiforbrug, og at Danmarks energiforbrug herved kan nedbringes,” forklarer adm. direktør Johan Prior Knock, Rockwool A/S.
Huset i Seest har ikke noget traditionelt varmeanlæg, men opvarmes ved hjælp af jordvarme og har dermed en varmeregning til rumopvarmning på blot 2000 kroner om året. Huset er desuden yderst velisoleret og har højisolerende vinduer.
”Det er vores forventning, at dette hus vil være med til at sætte trenden inden for typehusbyggeri, fordi boligejerne i stigende grad vil fokusere på varmeudgifterne, som sandsynligvis vil fortsætte opad,” siger Johan Prior Knock
Læs marts 2026 udgaven her
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Vinduer, døre, trapper og kviste
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Miljøsanering, PCB, asbest, skimmel mm.
Nedbrydning og Miljøsanering
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Tagdækkernes faldsikringssystem
Samme virksomheder kan ifølge BygTeks kilder både kontrollere deres konkurrenter og selv byde på samme opgaver
Indberetninger skal ifølge boligministeren ”ikke bruges til chikane eller som middel til at lægge pres på certificerede rådgivere”
Forsvaret undtages fra alle muligheder for klager over byggeprojekter. Og det gør reelt borgerne retsløse
Zeppelin demonstrerede Cat Command på NordBau, hvor en gravemaskine i Málaga kan fjernstyres fra en kommandostation i Neumünster