Håndværksrådet mener voldsom efterspørgsel i Hovedstaden primært skyldes de store friværdier.
17-08-2006
Håndværksrådet mener voldsom efterspørgsel i Hovedstaden primært skyldes de store friværdier.
Af Lars Solberg
Vi venter ikke længere på Godot, nu venter vi på håndværkeren.
En ny undersøgelse fra Håndværksrådet viser, at ventetiden på at få håndværkere ud er blevet lang – både for de store og de små og de private kunder.
Håndværksrådet oplyser, at i juli 2005 var tre ud af fire virksomheder i stand til at løse en opgave af én dags varighed inden for 14 dage.
Sådan er det bestemt ikke længere. I dag er er der kun en ud af tre, der i år kan komme inden for 14 dage.
Kunderne må indstille sig på ventetider på op til en måned generelt.
I regionerne omkring Hovedstaden og Sydjylland er ventetiden betydeligt længere. Her kan der gå flere måneder, før et håndværksfirma kan komme ud og løse endagsopgave.
Der er flere årsager til de stigende ventetider, mener Håndværksrådet. Således er der det generelle byggeboom, der skaber mangel på kvalificeret arbejdskraft.
Men den ekstreme efterspørgsel i Hovedstaden skyldes ifølge Håndværksrådet primært de store friværdier og folks trang til at realisere projekter på lånte penge.
- Boligprisernes himmelflugt er den primære årsag til, at byggeriet i dag har rasende meget at se til. Derfor ser vi også, at der i Hovedstadsområdet, hvor boligejerne har fået de største gevinster, er en tilsyneladende uslukkelig tørst efter håndværkere. Virksomhederne kan slet ikke følge med efterspørgslen, lyder det fra cheføkonom i Håndværksrådet, Jakob Brandt.
Jyderne bliver hjemme
Han peger også på, at de jyske håndværkere nu bliver hjemme.
- En yderligere forklaring på, at Hovedstaden oplever landets længste ventetider er, at der traditionelt har været mange jyske håndværkere, der har arbejdet i København. I takt med, at der også er blevet mangel på håndværkere i Jylland, vælger flere håndværkere at droppe turen over Storebælt og blive i nærområdet. Derfor er der ikke kun en højere efterspørgsel i hovedstaden, men også færre håndværkere til at udføre arbejdet, udtaler cheføkonomen.
Ifølge Håndværksrådet får udviklingen Københavnere til at jagte fynske håndværkere.
Det er dog ikke lange ventetider over hele linien, viser Håndværksrådets undersøgelse. Blandt andet vvs-firmaer kan stadig komme hurtigt ud.
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Tagdækkernes faldsikringssystem
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Nedbrydning og Miljøsanering
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Samme virksomheder kan ifølge BygTeks kilder både kontrollere deres konkurrenter og selv byde på samme opgaver
Indberetninger skal ifølge boligministeren ”ikke bruges til chikane eller som middel til at lægge pres på certificerede rådgivere”
Forsvaret undtages fra alle muligheder for klager over byggeprojekter. Og det gør reelt borgerne retsløse
Zeppelin demonstrerede Cat Command på NordBau, hvor en gravemaskine i Málaga kan fjernstyres fra en kommandostation i Neumünster