UgensErhverv.dk

Dobbelt distribution

Samtidigt byggeri af to distributionscentre effektiviserer uddeling af ugeavis

28-04-2004

Samtidigt byggeri af to distributionscentre effektiviserer uddeling af ugeavis.

Af Niels Nielsen, arkitekt maa

To nye distributionscentre – ét i Jylland og ét på Sjælland – skal rationalisere uddelingen af Søndagsavisen. Den gratis ugeavis, der hver weekend dumper ind af brevsprækken hos 1,5 mio. danske husstande, leveres til døren af avisens eget distributionsselskab, Forbruger-Kontakt.

Distributionscentrene består hver af et produktions- og lagerafsnit samt en administrationsdel. De to funktioner er fordelt på to selvstændige bygningsenheder, der forbindes af en mellembygning i glas med udgang til et gårdhavemiljø.

Lavt prisniveau
Om byggeriet af Forbruger-Kontakts to nye distributionscentre siger virksomhedens direktør Benny Lundgaard i en fondsbørsmeddelelse fra efteråret 2003:

- På baggrund af flere års priskrige er det nuværende generelle prisniveau for distribution af tryksager meget lavt og bør derfor justeres.

Forbruger-Kontakt er i færd med at etablere grundlaget for meget omfattende rationaliseringer i driften gennem opførelsen af to store, nye logistikcentre i henholdsvis Tilst ved Århus og i Tåstrup ved København. Effekten af disse rationaliseringer forventes at kunne spores allerede i 2004.’

Koksgrå
Bygningerne er opført af sandwichelementer med en koksgrå betonoverflade. På administrationsbygningen suppleres den mørkegrå beton af en lysere grå betonoverflade som brystning under de horisontale vinduesbånd. I hver gavl afsluttes bygningen med et stort glasparti med indblik til brandtrappen.

Mellembygningens facader er helt i glas, mens produktionsbygningen får dagslys ind fra siden gennem store vindueshuller.

Produktionsbygningens facade karakteriseres ligesom nabobygningerne af de repeterende portåbninger, hvor lastbilerne let kan bakke ind og sende aviserne ud i landet.

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Bygherrer kan komme i klemme med byggeskadeforsikring

Bygherrer kan komme i klemme med byggeskadeforsikring

Byggeprojekter kan ikke - selv om kravet til byggeskadeforsikringen ophører ved årsskiftet - igangsættes uden byggeskadeforsikring for det pågældende byggeri

Kommuner SKAL modtage privat asbestaffald

Kommuner SKAL modtage privat asbestaffald

De 98 kommuner skal stille mindst én genbrugsplads til rådighed for private boligejeres asbestaffald

Ny ellert fra Hyundai skubber til grænserne

Ny ellert fra Hyundai skubber til grænserne

Når Hyundai Staria Cargo melder sin ankomst, vil den med det samme blive førende på det danske marked. Den er teknisk avanceret og har godt med motorkraft, og prisen er lige på trapperne