UgensErhverv.dk

Få styr på kemien

Arbejdet på den omfattende EU-kemilovgivning, REACH, nærmer sig sin afslutning – informationsmøder er startet.

08-08-2006

Arbejdet på den omfattende EU-kemilovgivning, REACH, nærmer sig sin afslutning – informationsmøder er startet.

Af Lars Solberg

Hundredvis af millioner af tons kemikalier bliver hvert år produceret på globalt plan. Det er gamle stoffer, men der kommer konstant nye til. De bruges i industriproduktion, byggeri, husholdning – alle vegne.

Kontrollen på området varetages i vores del af verden overordnet af EU og i praksis blandt andet af de danske myndigheder. Men det er et kaotisk område med 40 forordninger og direktiver af forskellig art.

En kemikaliereform fra EU kaldet REACH skal nu rydde op på området. Formålet er både at lette kontrolprocedurer for virksomheder og myndigheder, og så skal den være bedre.

Mere ansvar
REACH, der står ”Registration, Evaluation and Authorisation of Chemivals”, skal erstatte de eksisterende mange regler og forordninger på område.
Ifølge Miljøstyrelsen er grundprincippet i REACH, at det er industriens ansvar at dokumentere, at produktion og anvendelse af kemiske stoffer kan ske uden risiko for mennesker og miljø.

Styrelsen skriver endvidere:

- Registrering af kemikalierne skal foretages inden for fastsatte tidsrammer, og anvendelsen af særligt problematiske stoffer forudsætter en særlig godkendelse i EU.

- Med REACH kommer der en meget omfattende registrering og vurdering af alle kemiske stoffer, der produceres i mængder over et ton. Dermed begrænses den risiko, som vi har i dag med kemikalier, der endnu ikke er vurderet, lyder det fra styrelsen.

Ikke overnight
Forandringer på området kommer dog ikke lige overnight.
REACH forventes tidligst at blive vedtaget til april 2007. Kravene i den indføres gradvist over en periode på 11 år. De registrerings-krav skal indføres tre år efter vedtagelse – altså tidligst i 2010.

Så det er en lang proces, som allerede har været i gang længe. EU-Parlamentet og Ministerrådet har i flere år arbejdet med at blive enige. Og det er næsten lykkedes. Så store dele af REACH er allerede skrevet og formuleret. Men der mangler endnu nogle detaljer og den endelige vedtagelse.

Trods det er mange virksomheder i fuld gang med at gøre sig klar til REACH. Og myndigheder og interesseorganisationer er også begyndt med at informere om de nye forhold.

Tema-møde i Odense
Blandt andet har Det Økologisk Råd om kort tid et temamøde om den store reform og dens konsekvenser. Det finder sted den 18. september i Odense.

Mødet henvender sig bredt til virksomheder, brancheorganisationer, embedsværket, forsknings- og konsulentverden samt miljø- og forbrugerorganisationer.

På dagen vil der være særlig fokus på substitutionskravet – en forpligtigelse til erstatte farlige kemikalier med mindre farlige, hvor det er muligt.

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Kasketforvirring i certificeringsordning

Kasketforvirring i certificeringsordning

Samme virksomheder kan ifølge BygTeks kilder både kontrollere deres konkurrenter og selv byde på samme opgaver

Kommuner må ikke chikanere brandrådgivere og statikere

Kommuner må ikke chikanere brandrådgivere og statikere

Indberetninger skal ifølge boligministeren ”ikke bruges til chikane eller som middel til at lægge pres på certificerede rådgivere”

Forsvaret kalder kontorbyggeri for ”væsentligt nationalt forsvarsformål”

Forsvaret kalder kontorbyggeri for ”væsentligt nationalt forsvarsformål”

Forsvaret undtages fra alle muligheder for klager over byggeprojekter. Og det gør reelt borgerne retsløse

Gravemaskine styres 2200 kilometer væk

Gravemaskine styres 2200 kilometer væk

Zeppelin demonstrerede Cat Command på NordBau, hvor en gravemaskine i Málaga kan fjernstyres fra en kommandostation i Neumünster