UgensErhverv.dk

Få styr på transport af dieseltanke

Lettere at forstå regler for brændstof-transport til entreprenørmaskiner på byggepladser.

31-07-2006

Lettere at forstå regler for brændstof-transport til entreprenørmaskiner på byggepladser.

Af Lars Solberg

På enhver større byggeplads står der en dieseltank, hvor byggeprojektets maskiner og køretøjer kan få nyt brændstof. Når en sådan fyldt tank skal transporteres ud til byggepladsen, sker det i nogle tilfælde ved bare at sætte den op på en ladvogn uden at binde den fast. Det kan medføre en mindre katastrofe ved uheld under kørsel.

Denne fremgangsmåde er selvfølgeligt ulovligt og et brud på de regler, der gælder på dette område. Men reglerne er komplicerede. Og det har medført, at mange ikke orker at sætte sig ind i dem.

Men nu er der ingen undskyldning længere.

Dansk Byggeri har i samarbejde med transportorganisationerne Dansk Transport & Logistik (DTL) og International Transport Danmark (ITD) udarbejdet en ny folder, der giver en kort og let tilgængelig introduktion til reglerne i forbindelse med transport af entreprenørtanke.

Den indeholder blandt andet en tjekliste, som kan bruges af transportøren og afsenderen til at få overblik over, om der er styr på reglerne.

En af de ting, der gælder, når der transporteres dieselolie i entreprenørtanke, er, at der skal udfyldes et transportdokument. Sådan et dokument viser folderen et eksempel på.

En anden hovedregel er, at chaufføren, der transporterer dieselolie i
entreprenørtanke, skal have en såkaldt ADR-uddannelse. På farligt gods-området er der et regelsæt, der er udstukket af FN, kaldet ADR-konventionen.

Der er dog undtagelser, hvor føreren ikke behøver denne ADR-uddannelse. Det kan man også læse mere om.

Folderen hedder "Regler for transport af entreprenørtanke indeholdende dieselolie" og kan bestilles hos Dansk Byggeri.






Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Kasketforvirring i certificeringsordning

Kasketforvirring i certificeringsordning

Samme virksomheder kan ifølge BygTeks kilder både kontrollere deres konkurrenter og selv byde på samme opgaver

Kommuner må ikke chikanere brandrådgivere og statikere

Kommuner må ikke chikanere brandrådgivere og statikere

Indberetninger skal ifølge boligministeren ”ikke bruges til chikane eller som middel til at lægge pres på certificerede rådgivere”

Forsvaret kalder kontorbyggeri for ”væsentligt nationalt forsvarsformål”

Forsvaret kalder kontorbyggeri for ”væsentligt nationalt forsvarsformål”

Forsvaret undtages fra alle muligheder for klager over byggeprojekter. Og det gør reelt borgerne retsløse

Gravemaskine styres 2200 kilometer væk

Gravemaskine styres 2200 kilometer væk

Zeppelin demonstrerede Cat Command på NordBau, hvor en gravemaskine i Málaga kan fjernstyres fra en kommandostation i Neumünster