Værk skal der til

Det gamle bygningsværk er igen kommet til ære og værdighed, når vinduer og døre skal stoppes.

28-06-2006

Af Michael Rughede
Mange håndværkere grinede, da de for nogle år siden blev præsenteret for en gammel nyhed inden for tætning. Bygningsværk lavet af trætjæreimprægneret hør, Kraka-værk, har været brugt i mange år til at tætne alt fra skibe til bygninger.

Til stopning omkring døre og vinduer var det stort set helt opgivet til fordel for nyere materialer som fugeskum og glas- eller stenuld. Hvorfor i alverden skulle man til at bruge den slags gammeldags produkter igen? Svaret er simpelt: Fordi det virker!

Tjæreimprægneringen gør, at der ikke dannes skimmelsvamp eller råd i træet, fordi trætjæren suges ind og imprægnerer træet i vinduet eller døren. Ifølge Teknologisk Institut er produktet så effektivt, at træværket beskyttes mod skimmelsvamp i 40-50 år.

Kraka-værk suger ikke vand og har samtidig en god isolerende effekt, fordi hørfibrene er hule. Med den isolerende luft indvendig i fiberen isolerer bygningsværket, selvom det pakkes hårdt, i modsætning til glas- og stenuld, hvor isoleringsevnen reduceres, fordi deres isoleringsevne afhænger af den stillestående luft mellem fibrene.

Både private og boligselskaber
- I dag oplever vi en kraftigt stigende efterspørgsel på Kraka-værk. For 20 år siden var det ikke sjovt at sælge, men det er det nu. I de sidste fem-seks år er salget steget med 20-25% hvert år, fortæller Finn Jensen, medindehaver af Twine & Rope, der har solgt Kraka-værk i mere end 80 år.

- Det er især privatkunder, der har læst om materialeegenskaberne på internettet, og store boligselskaber, som bruger det i forbindelse med vinduesrenoveringer, der efterspørger Kraka-værk, siger Finn Jensen.

- Mange har oplevet problemer med vinduer, der kun holder 14-15 år, før de skal skiftes. Udskiftning er rigtig dyr, så de leder efter en måde at forlænge levetiden på næste gang, de skal have vinduer. Så bliver det gamle Kraka-værk pludselig interessant, siger Finn Jensen.

Og det er ikke blot, når bevaringsværdige bygninger skal restaureres originalt, at Kraka-værk kommer på banen. Ifølge Finn Jensen er flere kommuner begyndt at forlange Kraka-værk brugt til tætning, når der skal gives støtte til renoveringsprojekter. Det kan være opgaver med udskiftning af vinduer i 1000 lejligheder ad gangen.

Godt for arbejdsmiljøet
Håndværkerne selv blev pludselig også meget mere interesseret i det gamle værk, da der for et par år siden blev sat fokus på mulige sundhedsskadelige effekter af fugeskum.

- Det gav en mærkbar stigning i efterspørgslen, da fagforeninger og eksperter advarede mod kræftfaren ved fugeskum. Da der nu også er krav om, at man skal på kursus, før man må arbejde med fugeskum, så er der flere håndværkere, der vælger den traditionelle løsning, siger Finn Jensen.

- Det optimale er at bruge en hydraulisk mørtel som afslutning yderst, for den kan ånde. Alternativt kan man bruge en gummifuge. Der er måske en del tømrerfirmaer, der vælger gummifugen for ikke at skulle have en murer ind over arbejdsgangen. Men der er også en del mindre firmaer, der har specialiseret sig i både at kunne sætte vinduer i, isolere og fuge med mørtel, fortæller Finn Jensen.

Skidt for akkorden
Trods den store fremgang er Kraka-værk stadig et nicheprodukt. Finn Jensen vurderer, at Twine & Rope i øjeblikket dækker fem procent af markedet for fugematerialer til vinduer og døre. Problemet for en endnu større udbredelse ligger bl.a. i den længere monteringstid - og dermed i håndværkernes indtjening.

- Det tager ikke mange minutter at skumisolere et vindue, hvor man måske skal sætte 15 minutter af til at tætne med værk omkring et standardvindue, siger Finn Jensen, som ofte har måttet lægge øre til sukkende håndværkere, der beklager sig over, at det koster i akkorden, når de skal bruge værk.

- Vi kan måske gøre arbejdet lidt hurtigere ved at levere i færdigskårne længder. Ellers håber vi bare, at der bliver indført særlige akkorder for isoleringsarbejder afhængigt af materialer og arbejdsmetode, der anvendes. Så bliver håndværkerne kompenseret, siger Finn Jensen.