UgensErhverv.dk

Fragtpriser tordner op ad

Mangel på chauffører og dyrt brændstof medfører højere transportpriser.

12-06-2006

Mangel på chauffører og dyrt brændstof medfører højere transportpriser.

Af Lars Solberg

Det danske erhvervsliv må forberede sig på, at fragt bliver dyrere. Ifølge brancheorganisationen Dansk Transport og Logistik (DTL) oplever fragtbranchen de største prisstigninger i 20 år.

Blandt andet var Danske Fragtmænd for to uger siden ude med en bebudet prisstigning på 7,5 procent fra 1. juli. Men ifølge DTL er der eksempler på stigninger på op til 30 procent.

Ifølge DTL er årsagerne stigende priser på brændstof og en næsten desperat chaufførmangel. Dansk Transport og Logistik (DTL) anslår, at der lige nu mangler 4.000-6.000 chauffører i Danmark.

Ifølge DTL’s hjemmeside mener organisationens adm. direktør Erik Østergaard, at problemet er så stort, at det vil sætte hele den økonomiske udvikling i stå, hvis ikke der gøres noget.

- Det, der sker nu, er meget voldsomt, og mange transportvirksomheder har i et stykke tid måttet sige nej til nye kunder. Det betyder, at transporterhvervet mod sin vilje generelt er med til at være bremsepedal på væksten i Danmark lige nu, udtaler Erik Østergaard.

Ansatte flygter
Erik Østergaard mener, at chaufførerne flygter fra faget.
- Mange transportvirksomheder oplever, at chauffører finder det mere attraktivt at arbejde i bygge- og anlægssektoren, hvor der konkurreres kraftigt på lønninger for tiden. Det smitter af på lastbilernes omkostningsstruktur, lyder fra DTL-direktøren.

Han opfordrer til politiske indgreb. Blandt andet ønsker han, at der satses mere på de lange lastbiler - modulvogntog - og så skal infrastrukturen gøres bedre.

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Kommuner må ikke chikanere brandrådgivere og statikere

Kommuner må ikke chikanere brandrådgivere og statikere

Indberetninger skal ifølge boligministeren ”ikke bruges til chikane eller som middel til at lægge pres på certificerede rådgivere”

Forsvaret kalder kontorbyggeri for ”væsentligt nationalt forsvarsformål”

Forsvaret kalder kontorbyggeri for ”væsentligt nationalt forsvarsformål”

Forsvaret undtages fra alle muligheder for klager over byggeprojekter. Og det gør reelt borgerne retsløse

Gravemaskine styres 2200 kilometer væk

Gravemaskine styres 2200 kilometer væk

Zeppelin demonstrerede Cat Command på NordBau, hvor en gravemaskine i Málaga kan fjernstyres fra en kommandostation i Neumünster

Brødrene Dahl investerer i automatiseret lager - vil ikke reducere i bemandingen

Brødrene Dahl investerer i automatiseret lager - vil ikke reducere i bemandingen

Brødrene Dahl sætter nu gang i en omfattende udbygning af virksomhedens logistikfaciliteter i Randers. Første etape er en ny 36.000 kvadratmeter stor oplagsplads, som skal skabe kapacitet til vækst og bane vej for et automatiseret pallelager