Et godt arbejdsmiljø er blevet et krav til den moderne, ansvarsbevidste virksomhed.
30-05-2006
Af Michael Rughede
Mange af de store entreprenører arbejder hårdt på at forbedre arbejdsmiljøet. Blandt dem, der er længst fremme, er Skanska, som i dag har skruet helt op for miljøindsatsen.
- Arbejdsmiljø er meget højt prioriteret indenfor Skanska over hele verden. Ethvert møde lige fra bestyrelsesplan til afdelingsmøder indledes med, at sikkerhedsspørgsmålene diskuteres som det første emne, fortæller arbejdsmiljøansvarlig Bent Sømark.
Han fortæller, at der har været fokus på arbejdsmiljøet i flere år i Skanska, men især indenfor det sidste halvandet år er der satset hårdt på at forbedre det yderligere. Det er en indsats, der styres helt fra toppen.
- Vores nye administrerende direktør er meget engageret i, at niveauet skal løftes. Han er meget synlig ude på pladserne og altid i sikkerhedssko, hjelm og vest. Han viser, at vi mener det for alvor, siger Bent Sømark, der ikke lægger skjul på, at ambitionen i Skanska er at være dem med det bedste arbejdsmiljø.
Deler erfaringer
For Skanska på verdensplan har indsatsen givet resultat. I Sydamerika og Polen har Skanska under tre arbejdsulykker pr. 100.000 arbejdstimer, mens det i Danmark er 17. Det er noget af det laveste i ulykkesstatistikken for danske entreprenører.
Selv med en fokuseret indsats er der således plads til forbedringer. Den jagter Skanska og ofte i samarbejde med de andre store entreprenører.
- I dag er man i de store virksomheder bevidste om, at vi har et socialt ansvar, også selv om det koster ekstra. Det er først og fremmest vigtigt, at de ansatte kan gå trygge på arbejde og være sikre på at komme hele hjem om aftenen. Det mål er vi fælles om i de store entreprenørvirksomheder, og vi giver hinanden gode råd om, hvordan vi kan forbedre os, fortæller Bent Sømark.
- Samtidig har vi tæt kontakt og samarbejde med fagbevægelserne, bl.a. i udviklingssamarbejder, og vi tager de timeansatte med på råd, når der f.eks. skal vælges arbejdstøj og værnemidler, siger Bent Sømark.
Dyrt at sjuske
Der er dog også nogle helt kontante grunde til at holde arbejdsmiljøet i top. Allerede for 10 år siden viste beregninger i byggebranchen, at den gennemsnitlige arbejdsulykke koster virksomheden 80.000 kr. i sagsbehandlinger, tabt arbejdsfortjeneste mm. foruden omkostningerne for den enkelte og samfundet.
Samtidig har arbejdsmiljøet fået stor betydning for rekrutteringen af den arbejdskraft, som virksomhederne konkurrerer hårdt om for tiden.
- I dag skal man have et godt arbejdsmiljø, hvis man skal tiltrække og fastholde de gode medarbejdere. Vi havde et eksempel med et team, som forlod os, men kort tid efter valgte de at vende tilbage, fordi – som de sagde - de savnede de ordnede forhold, som vi har her, fortæller Bent Sømark.
Virksomhedens image og omdømme omkring arbejdsmiljø kan også aflæses på bundlinjen.
- Hvis man bliver kendt som en virksomhed med mange ulykker, forsvinder kunderne langsomt, og investorerne placerer deres penge i andre firmaer. Det kan koste dyrt ikke at være ansvarlig, siger Bent Sømark.
Læs september 2022 udgaven her
Professionelle befæstigelse og fastgørelsesprodukter
online leverandør af værktøj i høj kvalitet til billige priser
Akustiske loftsystemer der sikrer god lyd og økonomiske løsninger
Individuel design og høj kvalitet til indvendige døre – dansk producerede
Din vejledning til tagrender - 15 % større vandkapacitet. Op til 25 års garanti.
Markedsledende i afvandingsteknik
VinduesIndustrien – Dansk brancheforening og ejer af kvalitetsstandarden DVV
Alt i container, køb, leje, brugt, isoleret etc
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen. Efterår/vinter
Danske vinduesproducenter kritiserer kommunerne for at diskriminere mod plastvinduer – stik mod planloven og EU´s byggevareforordning
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Aftalen med bred opbakning i Folketinget indeholder blandt andet yderligere indsats mod social dumping og en autorisationsordning for asbestarbejde
Betonbranchen arbejder på at omstille til produktionen med lavere CO2-aftryk. Men der kan også spares store mængder CO2 ved at reducere betonforbruget i designfasen. Nyt dialoggrundlag for designoptimering af betonkonstruktioner hjælper på vej