UgensErhverv.dk

Million-støtte til OPP-projekter

Pulje på 6 mio. kr. skal gøre det lettere for kommuner og amter at komme i gang med OPP-projekter.

16-04-2004

En pulje på 6 mio. kr. og to nye værktøjer skal gøre det lettere for kommuner og amter at komme i gang med OPP-projekter.


Som led i regeringens handlingsplan for OPP er der afsat 6 mio. kr. over tre år til medfinansiering af OPP-projekter. Midlerne skal bruges til at lette kommuner og amters startomkostninger ved offentlig-private-partnerskaber og dermed give OPP-markedet i Danmark et skub i den rigtige retning.

I forbindelse med denne beslutning udtaler Jesper Rasmussen, vicedirektør i Erhvervs- og Boligstyrelsen:

- Vi hører ofte, at høje startomkostninger og kontraktmæssige udfordringer afholder kommuner og amter fra at kaste sige ud i OPP-projekter. Det skal de 6 mio. kr. og de to nye værktøjer bruges til at lave om på. Det skal være naturligt at se OPP som et alternativ til den traditionelle opgaveløsning. I sidste ende kan OPP-projekterne være med til at sikre en mere hensigtsmæssig og effektiv løsning af offentlige opgaver.

Erhvervs- og Boligstyrelsen administrerer de 6 mio. kr., og det forventes, at seks-otte projekter vil få del i midlerne i 2004. Puljen er rettet mod amter og kommuner, der ønsker større bygningsopgaver byggeri eller vedligeholdelse af bygninger løst i et offentlig-privat-partnerskab.

Medfinansieringen kan f.eks. ydes til køb af konsulentbistand i forbindelse med forundersøgelser og udarbejdelse af udbudsmateriale. Mere information om kriterier og frister mv. for ansøgning om medfinansiering kan findes på styrelsens hjemmeside.

Samtidig med, at man nu kan søge om medfinansiering i OPP-puljen, er OPP-værktøjerne gjort tilgængelige på Erhvervs- og Boligstyrelsens hjemmeside.

Det ene værktøj er et økonomisk vurderings- og sammenligningsredskab, som bruges til at vurdere, hvorvidt et OPP-projekt er billigere end en traditionel offentlig løsning. Det andet værktøj er en juridisk basiskontrakt med tilhørende vejledning, der guider læseren gennem de juridiske faser af et OPP.

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Ingen politisk logik i asbestregler

Ingen politisk logik i asbestregler

Må en person, der har gennemgået asbestautorisationskursus nedtage sin egen boligs asbesttag? Ifølge beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) er svaret på det spørgsmål NEJ!

Private må selv fjerne farlige stoffer – bortset fra asbest

Private må selv fjerne farlige stoffer – bortset fra asbest

I modsætning til asbest må private boligejere fjerne eksempelvis PCB og blyholdig maling

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Regeringens skaber usikkerhed om tilskud til varmepumper

Regeringens skaber usikkerhed om tilskud til varmepumper

Ifølge et svar fra klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa (RV) til Mathilde Hjort Bressum (V) vil regeringen efter nytår ikke længere støtte udfasningen af gasfyr til varmepumper