Den tredje bølge

Nye idrætsvaner stiller andre krav til omgivelserne.

15-04-2004

Nye idrætsvaner stiller andre krav til omgivelserne

Af Tove Malzer

Danskerne er på vej mod en helt ny bevægelseskultur, hvor idræt og motion ikke er noget, man klæder om til – nemlig ’den tredje bølge’. Motionen integreres i hverdagens almindelige gøremål, og dette vil stille helt nye krav til indretningen af omgivelserne.

Det skriver idrætsforskeren Knud Larsen i sin nye bog ’Den tredje bølge – på vej mod en bevægelseskultur’, som bygger på den seneste undersøgelse af danskernes idrætsvaner gennemført af Socialforskningsinstituttet i 2002 for Lokale- og Anlægsfonden.

Disse undersøgelser er blevet gennemført med jævne mellemrum siden 1964 og giver et detaljeret billede af udviklingen i danskernes idræts- og motionsvaner i næsten 40 år.

De to første bølger
Knud Larsen mener, at udviklingen i danskernes idrætsvaner kan deles op i tre bølger.

Den første bølge er den traditionelle foreningsidræt, der startede i midten af 1960’erne og voksede stabilt frem til midten af 1980’erne, hvor væksten aftog markant uden dog at blive til tilbagegang.

Den anden bølge er den uorganiserede idræt, der dækker en bred vifte af selvorganiserede aktiviteter uden for de traditionelle idrætsforeninger. Denne bølge startede så småt i 1970’erne, tog for alvor fart i 1980’erne og voksede eksplosivt i de følgende år, indtil den kulminerede brat i slutningen af 1990’erne.

Hverdagsbølgen
Den tredje bølge er hverdagsmotionen, som består af forskellige fysiske aktiviteter, der adskiller sig fra decideret idræt ved ikke at være noget, man går til eller klæder om til. Den integreres i hverdagens gøremål som cykelture, gåture, skovture, havearbejde, gør-det-selv arbejde i hjemmet og anden aktivitet.

Knud Larsen påpeger i bogen, at denne udvikling i vid udstrækning dækker over en ændret opfattelse af begrebet motion i befolkningen. Som noget nyt tillægger folk disse aktiviteter en sundhedsmæssig betydning. Og dette stimuleres af offentlige sundhedskampagner med opfordringer til at praktisere mere hverdagsmotion, f.eks. at tage trappen i stedet for elevatoren eller cyklen frem for bilen.

Indrettes anderledes
Bogen peger på, at de nye motionsvaner vil stille helt nye krav til indretningen af vores fysiske omgivelser, så de stimulerer befolkningens lyst og muligheder for at dyrke motion i hverdagen. Det kan f.eks. handle om omklædnings- og badefaciliteter på arbejdspladserne, tilstrækkelige cykelstier, by- og boligområder med plads til aktivitet og åbne idræts- og legepladser i parkerne.

Både bogen og den forudgående undersøgelse er finansieret af Lokale- og Anlægsfonden.