UgensErhverv.dk

Bryghusgrunden i København

01-05-2006



Første runde i udvælgelsen af arkitekter til Realdanias byggeri på Bryghusgrunden i København er nu afsluttet. Tre arkitektfirmaer – et udenlandsk og to danske – er prækvalificerede til at deltage i interviewkonkurrencen, hvor det endelige valg finder sted. På forhånd var tre andre arkitektfirmaer inviteret til konkurrencen.

I alt indkom der 32 ansøgninger til prækvalifikationens første runde, heraf 11 danske. Blandt disse er følgende tre prækvalificerede til at deltage i den efterfølgende interviewkonkurrence:
* Behnisch Architekten, Tyskland
* Lundgaard & Tranberg Arkitektfirma A/S, Danmark
* 3xNielsen A/S, Danmark

På forhånd var tre arkitektfirmaer forhåndsinviteret:
* Herzog & de Meuron, Schweiz
* OMA – Rem Koolhass, Holland
* Renzo Piano, Italien

I en kommentar til resultatet af den første prækvalifikationsrunde siger adm. direktør Flemming Borreskov, Realdania: ’Vi står over for gennemførelsen af et uhyre komplekst projekt, hvor ambitionen er at opnå det ypperste, både arkitektonisk og i forhold til at skabe livskvalitet på havnefronten og langs Frederiksholms Kanal. Bedømmelseskomiteen har været på en udfordrende opgave med at vælge blandt de mange kvalificerede arkitekter. Det var ikke en let opgave, men de seks firmaer, der er videre i udvælgelsesprocessen, har dokumenteret kompetencer på det højeste internationale niveau til netop at kunne løse en opgave af denne type.

De seks firmaer, der går videre til næste runde, vil skulle deltage i en såkaldt interviewkonkurrence. Denne konkurrenceform, der er ny i dansk sammenhæng, skal være med til at sikre, at arkitekt og øvrige samarbejdspartnere kan inddrages på et så tidligt tidspunkt i processen, at de kan bistå bygherren i den endelige programmering. Deri adskiller interviewkonkurrencen sig fra den traditionelle fremgangsmåde med en projektorienteret arkitekt- eller teamkonkurrence.

Bedømmelseskomiteen vedrørende prækvalifikation og udvælgelse er sammensat af følgende personer:
* Flemming Borreskov, adm. direktør Realdania (formand for komiteen)
* Hans Peter Svendler, direktør Realdania, arkitekt MAA (næstformand for komiteen)
* Holger Bisgaard, planchef, Københavns Kommune, arkitekt MAA
* Jan Christiansen, stadsarkitekt, Københavns Kommune, arkitekt MAA
* Kent Martinussen, adm. direktør, Dansk Arkitektur Center, arkitekt MAA
* Sven Felding, rektor Kunstakademiets Arkitektskole, arkitekt MAA
* Mats Olsson, tidligere stadsbyggnadsdirektör, Malmø
* Peter Cederfeld, adm. direktør, Realea A/S.
-aha

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Kommuner må ikke chikanere brandrådgivere og statikere

Kommuner må ikke chikanere brandrådgivere og statikere

Indberetninger skal ifølge boligministeren ”ikke bruges til chikane eller som middel til at lægge pres på certificerede rådgivere”

Forsvaret kalder kontorbyggeri for ”væsentligt nationalt forsvarsformål”

Forsvaret kalder kontorbyggeri for ”væsentligt nationalt forsvarsformål”

Forsvaret undtages fra alle muligheder for klager over byggeprojekter. Og det gør reelt borgerne retsløse

Gravemaskine styres 2200 kilometer væk

Gravemaskine styres 2200 kilometer væk

Zeppelin demonstrerede Cat Command på NordBau, hvor en gravemaskine i Málaga kan fjernstyres fra en kommandostation i Neumünster

Brødrene Dahl investerer i automatiseret lager - vil ikke reducere i bemandingen

Brødrene Dahl investerer i automatiseret lager - vil ikke reducere i bemandingen

Brødrene Dahl sætter nu gang i en omfattende udbygning af virksomhedens logistikfaciliteter i Randers. Første etape er en ny 36.000 kvadratmeter stor oplagsplads, som skal skabe kapacitet til vækst og bane vej for et automatiseret pallelager