UgensErhverv.dk

Byggebranchen: Hellere en højmesse

Tre store landsdækkende messearrangører konkurrerer nu i Danmark om udstillernes og de besøgendes gunst

26-04-2006



Tre store landsdækkende messearrangører konkurrerer nu i Danmark om udstillernes og de besøgendes gunst - det er Messecenter Herning og ScanBuild i København, der planlægger byggemesser i 2007, og Fredericiamesserne, der holder byggemesse i 2008.

Udstillerne bruger millioner på en enkelt messe, og de besøgende virksomheder og deres medarbejdere har også en grænse for, hvor mange messer man kan komme til.

- Udstillerne synes, at tre årlige messer er for meget. De kan simpelthen ikke overkomme det, hverken tidsmæssigt eller økonomisk. Der er derfor stor sandsynlighed for, at der bliver valgt messer fra alene af den grund - til skade for de besøgende, som risikerer at komme på en messe, hvor kun nogle af producenterne er, siger Anne Windfeldt Trolle, direktør, Byggematerialeindustrien.

- Timingen for de kommende års messer er dårlig, og medlemmerne af ByggevareLeverandørForeningen vil kraftigt opfordre til, at messearrangørerne søger et samarbejde, så udstillere og besøgende får optimalt udbytte af deres messedeltagelse, siger Klaus Bang, direktør, ByggevareLeverandørForeningen.

- Mange virksomheder bruger en messe som lejlighed til, at medarbejderne kan få en dag ud af det sammen. Derfor er et messebesøg et stort resursetræk, og de færreste kan afse tid til flere messer om året - derfor foretrækker vi én ´højmesse´, siger Anders Hundahl, kommunikationschef, Dansk Byggeri.

Tilsammen repræsenterer de tre organisationer mere end 6000 virksomheder inden for byggeri, anlæg og byggeindustri.
-aha

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Kommuner må ikke chikanere brandrådgivere og statikere

Kommuner må ikke chikanere brandrådgivere og statikere

Indberetninger skal ifølge boligministeren ”ikke bruges til chikane eller som middel til at lægge pres på certificerede rådgivere”

Forsvaret kalder kontorbyggeri for ”væsentligt nationalt forsvarsformål”

Forsvaret kalder kontorbyggeri for ”væsentligt nationalt forsvarsformål”

Forsvaret undtages fra alle muligheder for klager over byggeprojekter. Og det gør reelt borgerne retsløse

Gravemaskine styres 2200 kilometer væk

Gravemaskine styres 2200 kilometer væk

Zeppelin demonstrerede Cat Command på NordBau, hvor en gravemaskine i Málaga kan fjernstyres fra en kommandostation i Neumünster

Brødrene Dahl investerer i automatiseret lager - vil ikke reducere i bemandingen

Brødrene Dahl investerer i automatiseret lager - vil ikke reducere i bemandingen

Brødrene Dahl sætter nu gang i en omfattende udbygning af virksomhedens logistikfaciliteter i Randers. Første etape er en ny 36.000 kvadratmeter stor oplagsplads, som skal skabe kapacitet til vækst og bane vej for et automatiseret pallelager