UgensErhverv.dk

Fyn er fin for Cramo

Cramo har åbnet afdeling med udlejning af moderne maskiner, materiel, skure og moduler i Odense

26-04-2006



Cramo har åbnet afdeling med udlejning af moderne maskiner, materiel, skure og moduler i Odense

- Vi vil gerne være med til at forstærke den positive udvikling på Fyn. Vi har allerede mange fynske kunder og for bedre at kunne betjene dem og naturligvis gerne nye, har vi åbnet en ny afdeling i Odense med tre medarbejdere og et stort sortiment indenfor hele Cramos program, som omfatter alt fra professionelt håndværktøj, jord og beton materiel, lifte i alle afskygninger over til skur- og modulsektioner, fortæller adm. direktør Ole Wamsler.

Cramo er landsdækkende med udlejning fra seks afdelinger på Sjælland og Falster og tre i Jylland. Åbningen af afdeling nr. 10 i Odense er led i en kunde- og vækststrategi, der er lagt for Cramo i Danmark.

- Vi har afdelinger i Fredericia og Ringsted, som tidligere har dækket Fyn, og vi har altid haft mange fynske kunder indenfor skure og pavilloner, men indenfor maskiner og materiel til industrien, kommunerne samt bygge- og anlægsopgaver kræver det, at vi er tættere på kunderne, siger regionschef Benny Hansen.

Afdelingen er etableret med moderne professionelt udstyr, som er med til at sikre en effektiv arbejdsproces og høj udnyttelse af mandskabet, der i denne tid er flaskehalsen. Cramo er en del af Cat Rental konceptet, og der er indkøbt et større antal nye Caterpillar maskiner til den nye afdeling. Der er mindre enheder af skurmateriel fast stationeret i Odense, mens de større enheder fortsat leveres fra skur- og modulcenteret i Fredericia.

Åbningen i Odense er første led i en vækststrategi, som indebærer åbning af to-tre nye afdelinger årligt de næste år. I Norden er Cramo blandt de allerstørste udlejningsfirmaer, og det er også målet i Danmark indenfor få år.

Cramo i Odense ligger på Cikorievej 102 i Odense SØ og vil betjene hele det fynske område.
-aha

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Kommuner må ikke chikanere brandrådgivere og statikere

Kommuner må ikke chikanere brandrådgivere og statikere

Indberetninger skal ifølge boligministeren ”ikke bruges til chikane eller som middel til at lægge pres på certificerede rådgivere”

Forsvaret kalder kontorbyggeri for ”væsentligt nationalt forsvarsformål”

Forsvaret kalder kontorbyggeri for ”væsentligt nationalt forsvarsformål”

Forsvaret undtages fra alle muligheder for klager over byggeprojekter. Og det gør reelt borgerne retsløse

Gravemaskine styres 2200 kilometer væk

Gravemaskine styres 2200 kilometer væk

Zeppelin demonstrerede Cat Command på NordBau, hvor en gravemaskine i Málaga kan fjernstyres fra en kommandostation i Neumünster

Brødrene Dahl investerer i automatiseret lager - vil ikke reducere i bemandingen

Brødrene Dahl investerer i automatiseret lager - vil ikke reducere i bemandingen

Brødrene Dahl sætter nu gang i en omfattende udbygning af virksomhedens logistikfaciliteter i Randers. Første etape er en ny 36.000 kvadratmeter stor oplagsplads, som skal skabe kapacitet til vækst og bane vej for et automatiseret pallelager