UgensErhverv.dk

Omsider lærebog i murværk

Producentforening kommer murerlærlinge og ingeniørstuderende til undsætning.

24-04-2006

Producentforening kommer murerlærlinge og ingeniørstuderende til undsætning.

Af Kenneth Madsen

Med udgivelsen af en omfattende lærebog i murværksprojektering er der omsider blevet lukket et hul i uddannelsen af murere og rådgivende ingeniører.

De studerende ved landets fag- og tekniske skoler har hidtil måttet kigge forgæves efter en sådan lærebog. I bedste fald er de blevet udstyret med kompendier, sammensat af deres lærere. I værste fald har de måttet klare sig med håndskrevne noter.

Bag den nye lærebog står Kalk- og Teglværksforeningen af 1893 og Teknologisk Institut.
Kalk- og Teglværksforeningen, der består af teglværker, producenter af andre byggesten samt kalk- og mørtelværker, har sparet på den nye bogs ydre udstyr. Der er således intet smart forsidefoto af et imponerende murværk. Til gengæld tilbydes bogen gratis til alle interesserede. Det er kun et spørgsmål om at downloade den fra internettet.

’Lærebog i Murværksprojektering’ bydes velkommen af bl.a. ingeniør Iben Videbæk fra det rådgivende ingeniørfirma Birch & Krogboe A/S:

– Det gode ved bogen er, at alle eksempler er regnet igennem og derved er nemme at knytte til det daglige, praktiske arbejde. Samtidig er den knyttet til de nyligt indførte normer, man skal overholde, når man beregner murværks bæreevne.

Lærebogen er på ca. 300 sider, fordelt på fire hovedsektioner og et afsnit med opgaver. Hver sektion kan downloades separat fra denne adresse: www.mur-tag.dk/muc/laerebog/intro.htm.

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Kommuner må ikke chikanere brandrådgivere og statikere

Kommuner må ikke chikanere brandrådgivere og statikere

Indberetninger skal ifølge boligministeren ”ikke bruges til chikane eller som middel til at lægge pres på certificerede rådgivere”

Forsvaret kalder kontorbyggeri for ”væsentligt nationalt forsvarsformål”

Forsvaret kalder kontorbyggeri for ”væsentligt nationalt forsvarsformål”

Forsvaret undtages fra alle muligheder for klager over byggeprojekter. Og det gør reelt borgerne retsløse

Gravemaskine styres 2200 kilometer væk

Gravemaskine styres 2200 kilometer væk

Zeppelin demonstrerede Cat Command på NordBau, hvor en gravemaskine i Málaga kan fjernstyres fra en kommandostation i Neumünster

Brødrene Dahl investerer i automatiseret lager - vil ikke reducere i bemandingen

Brødrene Dahl investerer i automatiseret lager - vil ikke reducere i bemandingen

Brødrene Dahl sætter nu gang i en omfattende udbygning af virksomhedens logistikfaciliteter i Randers. Første etape er en ny 36.000 kvadratmeter stor oplagsplads, som skal skabe kapacitet til vækst og bane vej for et automatiseret pallelager