UgensErhverv.dk
Vejle Kunstmuseum

Vejle Kunstmuseum

Vejle slår dørene op for et nyrenoveret kunstmuseum - samtidig indvies Kim Utzons karakterfulde tilbygning for nutidskunst

12-04-2006

Vejle slår dørene op for et nyrenoveret kunstmuseum - samtidig indvies Kim Utzons karakterfulde tilbygning for nutidskunst

Af Thomas Mølvig – arkitekt maa

’Hvad akustikken er for en koncertsal, er lyset for et kunstmuseum’ – citat: Alvar Aalto.

Rembrandt var en mester i at skildre kontrasten mellem lys og mørke i sine mange malerier og grafiske værker. Vejle Kunstmuseum er i besiddelse af 500 hollandske 1600-tals raderinger, der inkluderer 51 blade af netop Rembrandt. De er museets stolthed, men i det hele taget har museet opbygget en imponerende nyere kunstsamling, der spænder vidt, og som rangerer blandt de 10 bedste i Danmark. Det forpligter naturligvis, og Vejle Kunstmuseum ser formidlingen af kunsten som sin vigtigste opgave.
I mange år har Vejles kunstsamling været henvist til trange lokaler og magasiner, men nu har kunsten atter fået lys og luft i en herlig blanding af nye og gamle bygninger. Det hele er bundet sammen af en dobbelthøj foyer med proportioner og atmosfære som et kirkerum. Foyeren er en integreret del af Kim Utzons nye udstillingsfløj, som er overraskende kraftfuld i sin enkle og poetiske komposition af beton, tegl og glas. Som i Rembrandts grafiske værker udspringer også arkitekturen af en begavet leg med lys og skygge.

Vilje til forandring
Historien om Vejle Kunstmuseum er en fascinerende beretning om 100 års arbejde med at opbygge og fastholde en lokal kulturinstitution på højt niveau. Grundstammen var oprindelig etatsråd Christian Eckardts samling af ældre, europæisk grafik og danske guldaldertegninger. En donation der krævede en udstillingsbygning, som dog først blev opført og indviet i 1923.
Siden er der kommet store mængder nyere kunst til. Maleri- og skulptursamlingen dækker især dansk kunst fra 1850 til i dag. Samlingen omfatter mere end 1000 værker, der fortrinsvis er fra det 20. århundrede. Vejles særlige niche er imidlertid museets ca. 15.000 blade store samling af tegning og grafik.
Før ombygningen var det samlede udstillingsareal på bare 500 m2, og størstedelen af værkerne var stuvet af vejen i magasiner. De dårlige forhold var tydelige for enhver, og ledelsen kæmpede en brav kamp for at holde et højt niveau i de skiftende udstillinger. Den tidligere Dandy-fabrik på nabogrunden blev også anvendt, men det var ikke holdbart i længden. De fysiske rammer måtte ændres radikalt, hvis museet skulle overleve.
Museumsleder Nina Damsgaard kom til i 1989, og hun har gennem årene været en af de utrættelige frontkæmpere, der har æren for den fine perle af et museum, som det fremstår i dag. Blandt mange andre ildsjæle har også Vejles mangeårige borgmester Flemming Christensen været dybt engageret i udviklingen af museumsprojektet.
Selve beslutningsprocessen omkring museets omdannelse har været uhyre kompleks, og det vil føre for vidt at beskrive den i detaljer i denne sammenhæng. Besøg eventuelt museets hjemmeside, hvor Nina Damsgaard udførligt beskriver vejen mod det nye museum.

Tre bygninger
Vejle Kunstmuseum indgår som en vigtig del i kommunens planer om at forstærke bymidten. Museet er en hjørnesten i Byparken og har som nærmeste naboer Musikteatret, et nyt hotel og en kommende boligbebyggelse. Museets bygninger ligger placeret langs Vejle Å, der danner en naturlig afgrænsning mod vest. De ligger markant drejet i forhold til områdets andre bygninger, og dette særkende er meget bevidst forstærket ved formgivningen af den nye fløj.
Det nye museumskompleks består af tre huse fra tre meget forskellige epoker. Det Gamle Vejle Museum, indviet i 1923 og tegnet af Niels Christof Hansen med nybarokke træk og mønstermurværk, det oprindelige Vejle Bibliotek fra 1934 med funktionalistiske træk og endelig den nye udstillingsbygning og foyer tegnet af Kim Utzon.
Det er jo ikke noget nyt fænomen, at museer knopskyder på denne måde, og fordelen er, at der opstår en mangfoldighed i rummenes karakter og stemning. Det passer perfekt til et kunstnerisk spektrum, der strækker sig fra hollandsk guldalder i 1700-tallet til installationskunst anno 2006.

To projekter – én bygherre
Vejle Kommune er bygherre, og man kunne i 2004 igangsætte byggeriet med byrådets godkendelse af en anlægsbevilling på 26 mio. kr. Reelt er der tale om to selvstændige projekter med samme bygherre. Arkitekter har dels været Kim Utzon Arkitekter ApS og dels Intern Byg, Teknisk Forvaltning. Sidstnævnte har taget sig af ombygning og renovering af de eksisterende bygninger efter oplæg fra Utzon.
Nybygningen er udført i totalentreprise af firmaet Nisgaard + Christoffersen A/S med Birch & Krogboe A/S som rådgivende ingeniører. Renoveringen af de eksisterende bygninger er udført i fagentreprise. Intern Byg har været intern bygherrerådgiver ved begge opgaver.

Betagende foyer
Nybygningen omfatter dels en dobbelthøj foyer på ca. 250 m2 og dels et 900 m2 stort udstillingshus med tilhørende magasiner. Det store fleksible udstillingsrum på 1. sal er i sit udgangspunkt ét stort rektangulært rum, som måler 15x29 m med en fri loftshøjde på fem meter. Et enkelt værkstedsagtigt rum med et optimalt dagslysindfald fra shedtagets nordvendte ovenlys. To glaskarnapper giver udsyn mod byparken, og samtidig er de en kilde til det smukke sidelys, som er så vigtigt i forbindelse med udstilling af skulpturer. I det nedre niveau er der bl.a. indrettet et åbent magasin, hvor besøgende på opfordring kan få de værker at se, som ikke er udstillede.
Foyeren i Vejle Kunstmuseum er et flot arkitektonisk greb, der samler hele museet, og som samtidig byder den besøgende velkommen til en anden verden - nemlig kunstens. Rummet tegnes af en fortløbende serie på 11 konstruktive rammer af beton med glaspartier imellem. Rammernes geometri, der er udsnit af ligesidede trekanter, skaber dybe nicher, som formidler dagslyset ind i det høje rum. De hvidmalede betonrammer er over ni meter høje og seks meter brede - effekten er betagende.
Rummet opleves meget forskelligt alt efter synsvinkel og dagslysets intensitet. Den finske arkitekt Alvar Aalto sagde engang: ’Hvad akustikken er for en koncertsal, er lyset for et kunstmuseum’. I Kim Utzons arkitektur er lyset et byggemateriale på lige fod med beton og tegl.

Et levende museum
De to ældre rødstenshuse er meget velegnede til udstilling af ældre kunst, tegninger og grafik. Her er både små og intime lokaler med sidelys og større og velproportionerede sale til kunst fra 1900-tallets anden halvdel. I de gamle bygninger er der desuden indrettet kunstbibliotek, foredragssal, og et lille børnegalleri. Øverst er der indrettet rum til administration og personalerum.
I tilknytning til foyeren er der museumsbutik og cafe. Her vil også kunne udstilles skulpturer.
Det er tanken, at foyeren i næste etape skal fortsætte over Vejle Å, hvor den giver adgang til et såkaldt grafiktårn. Et vertikalt udstillingshus som dels vil rumme grafik i verdensklasse fordelt på seks etager og dels en udsigtsterrasse på øverste niveau, der vil give et fremragende overblik over byen og det omgivende landskab i Vejle Ådal. Et vartegn for museet og en meget flot afrunding af hele anlægget mod vest. Et oplagt emne at støtte for de store danske fonde - hvem kommer først?

Brochurer

65.000 tilsyn mod social dumping

65.000 tilsyn mod social dumping

Alene sidste år gennemførte Arbejdstilsynet 7.900 tilsyn på danske og udenlandske virksomheder, og det resulterede i 4.300 reaktioner

Aarsleff er endelig ude af Rusland

Aarsleff er endelig ude af Rusland

Efter en knap et år lang proces har Aarsleff nu opnået alle de påkrævede godkendelser i både Danmark og Rusland, og salget af Aarsleffs russiske forretninger er nu gennemført

Ford har misforstået det danske marked

Ford har misforstået det danske marked

Hos Ford vil man gerne sælge sin Ranger Raptor som en fritidsbil, men det kommer ikke til at ske i Danmark, hvor den primært vil blive solgt som arbejdsbil og også kun kan købes på gule plader

Med på en kigger

Med på en kigger

I Frederiksberg Kommune har kommunalbestyrelsen besluttet, at alle byggehegn, der sættes op i forbindelse med Frederiksberg Kommunes bygge- og anlægsprojekter, forsynes med kighuller i forskellige højder