Og der blev lys

Sollysfanger på taget giver beboerne kvalitetslys og grønne tal på bundlinjen.

13-04-2004

Sollysfanger på taget giver beboerne kvalitetslys dybt inde i lejlighederne og grønne tal på bundlinjen.

Af journalist Michael Rughede

På taget af Hedebygade 5-7 sidder den og ligner en gigantisk tv-parabol, der ved et sort uheld blev firkantet i stedet for rund. Men Heliostaten skal nu heller ikke jagte små satellitter kun koncentrere sig om at følge med solen på dens vej henover himlen. Når den har solen på sigtekornet, fanger den strålerne og sender dem via et sindrigt spejlsystem ned i køkkener og badeværelser i karreen til beboerne, der således kan bade sig i omdirigeret sollys.

- I bunden af spejlet sidder en computer, der er programmeret til at indstille spejlet efter solens bane og højde på himlen. Strålerne sendes ned gennem en todelt skakt midt i bygningen og reflekteres ind i badeværelset gennem en væg af overfladebehandlet glassten, og i køkkenet sendes de gennem et spjæld ved emhætten ned på køkkenbordet, hvor man arbejder, siger Kurt Christensen, arkitekt og forretningsfører/projektleder på Hedebygade-projektet for SBS Byfornyelse.

Heliostat-projektet er en del af en gennemgribende sanering af en typisk storbyejendom på brokvartererne: små lejligheder med små værelser og et bak-ind toilet. I det renoverede projekt blev lejlighederne ombygget, så to små lejligheder blev til én stor, og bad og køkken blev derefter placeret midt inde i den 11 m dybe bygning.

For at kompensere for det manglende naturlige lysindfald blev Heliostaten udviklet og designet specielt til ejendommen.

- Beboerne har fået et levende lys i rummene, som skifter i takt med dagslyset udenfor. Samtidig er Heliostaten koblet sammen med et bevægelsesfølsomt lysmålingssystem i badeværelserne. Det måler lysmængden og tænder automatisk for et halogenlys, hvis lysintensiteten er for lav, siger Kurt Christensen.

Send en ’skorstenspudser’
Heliostaten har nu været installeret i næsten fem år og har fungeret uden nogen driftsproblemer. Spejlet er ’intelligent’ og passer på sig selv; når det blæser, pakker det sammen og stiller sig i en sikret position.

Spejlet er nu alligevel revnet i det øverste venstre hjørne, men det påvirker ikke driften af systemet. Alligevel begyndte beboerne at klage over lysindfaldet fra skakten for godt et halvt år siden.

- De syntes, der kom for lidt sollys, og at halogenlyset derfor var tændt for tit. Det viste sig, at spejlene efterhånden var støvet så meget til, at lyset ikke blev reflekteret ordentligt videre. Men det er noget, vi ordner ved at lade en mand kravle gennem skakten og forsigtigt pudse spejlene, så de ikke forskubber sig, siger Kurt Christensen.

Og det er forståeligt, at beboerne ikke vil lade sig nøje med halogenlyset, for dagslys er nemlig lys af ekstra høj kvalitet.

- I dag er vi blevet mere opmærksomme på, at dagslys er med til at give et bedre indeklima. Dagslyset udsendes på bestemte bølgelængder, der giver en oplevet lyskvalitet, som intet kunstigt lys kan hamle op med. I Heliostatens spejle bevares dagslysets bølgelængde, og beboerne får samtidig en helt anden oplevelse af det skiftende lys gennem dagen og over årstiderne, siger Ole Michael Jensen, seniorforsker i Statens Byggeforskningsinstitut (By og Byg).

Her er man ved at lægge sidste hånd på en evalueringsrapport for projektet, der offentliggøres i foråret. I den konkluderer By og Byg, at projektet er yderst vellykket, fordi funktionaliteten er i top uden at belaste arkitekturen for voldsomt, og der er endda plusser til miljøet.

Foruden gevinsterne for det helt lokale indeklima, så nyder nemlig også det globale ’udendørsklima’ godt af Heliostaten i Hedebygade, idet det grønne regnskab for projektet vender tomlen op for miljøet.

- Vi har haft flere byfornyelsesprojekter kørende i Hedebygade, og i det med Heliostaten og et andet lysprojekt, der også spejler dagslys ind i bygningen, er energiforbruget markant lavere end i resten af bebyggelsen. Forbruget ligger på knap 1200 kilowatt pr. person i lejlighederne med lys i forhold til 1600 kilowatt i de andre Hedebygade-projekter, og beboerne er moderne mennesker med et højt forbrugsmønster, så det er ikke, fordi de er særlig sparsommelige, siger Ole Michael Jensen, der finder resultatet specielt imponerende, fordi projektets boliger vender mod nordøst og derfor burde have et ekstra højt forbrug til belysning.

- Samtidig er Co2 regnskabet også særdeles positivt for projektet. Forbruget i de renoverede lejligheder er halvt så lille som i et typisk sammenligneligt urenoveret byggeri, og det svarer stort set til niveauet i et nybyggeri, siger Ole Michael Jensen.

Ideelt når industri bliver til bolig
Er driften billig, er etableringen anderledes tung konstruktionsmæssigt og økonomisk.

- Selve anlægget kræver lidt plads, og det kan være et problem, for pladsen er sparsom. Men der er nok et potentiale for systemet, når man f.eks. ombygger gamle, dybe industriejendomme til boliger. Og hvis nogen synes, at spejlet i Hedebygade er et lidt voldsomt indgreb på bygningens udseende, så kan man sagtens tænke sig mindre spejle med udformning som f.eks. en parabolantenne, siger Kurt Christensen.

- Vi har ikke pt. noget projekt, hvor vi planlægger at opsætte en ny Heliostat, men vi har i øjeblikket en boligforening, der er interesseret i systemet, og som skal høre mere om installation og økonomi for en løsning, siger Kurt Christensen, der også generelt ser gode muligheder for at bruge et Heliostat-lignende lyssystem til byggerier med dybe atriumgårde og snævre skakter.

På den økonomiske side kan noteres, at selve Heliostaten kostede 760.000 kr., men dertil kom for 900.000 kr. udviklingsarbejde. Det skete i samarbejde med et østrigsk lyslaboratorium, der modeltestede med rigtigt sollys på en model 1:15.

Sammenlagt kostede hele byøkologidelen i Hedebygade 5-7 3,1 mio. ekskl. moms med honorarer til arkitekter, håndværkere og udgifter til Heliostat, lysskakt, energivægge, svaleskabe og lavenergiruder.


Faktaboks: Heliostaten
Et system der er inspireret af de gamle egyptere, som også brugte spejlet sollys som belysning. I Hedebygade er spejlet ca. fire kvadratmeter, og det sender strålerne til fire spejle placeret over to skakte, der fører ned midt i bygningen, og ud til lejlighedernes bad og køkken via spejle placeret ud for hver lejlighed.
Det store spejl er den eneste bevægelige del i systemet, og hele systemet kræver næsten ingen vedligehold.

Lystabet ned gennem bygningen er minimalt, så det er muligt at læse uden brug af kunstlys helt nede i stueetage og kælder – i modelforsøg måltes en belysningsstyrke på 400 lux i gennemsnit, hvor 200 lux er tilstrækkeligt.

Det byøkologisk projekt blev gennemført som byfornyelse af Hedebygade 5-7 i Kbh. i 1998-99 og udført af SBS byfornyelse, Peter Holst arkitekter, Box 25 arkitekter og Esbensen rådgivende ingeniører.