UgensErhverv.dk

Advarer mod fugleklatter

Forbund fraråder sine medlemmer at arbejde på steder med fugle-møg

04-04-2006

Arbejder du på et sted, som er overskidt med fugleklatter, så bed mester om at få området renset. Så kontant lyder budskabet fra Træ-Industri-Byg (TIB) til sine medlemmer, som også rådes til eventuelt at kontakte Arbejdstilsynet.

Baggrunden er fugleinfluenza, og TIB anbefaler derfor også sine medlemmer, at skal de ind på et loft fuld af fugleklatter bør de iføre sig heldragt, handsker, overtræk til sko og maske.

- Uanset om der er konstateret fugleinfluenza eller ej i området, skal f.eks. lofter og tage renses professionelt for fuglelort, inden arbejdet går i gang, siger gruppeformand Peter Hougård Nielsen, TIB.

Han opfordrer svendene til ikke at løbe nogen risiko, da H5NI-virusen bl.a. udskilles via sekreter fra luftvejene og især gennem afføringen – altså fugleklatter. Ifølge Arbejdstilsynet sker smitte også ved tæt kontakt med levende, smittede fugle eller fra støv, der indeholder ekskrementer. H5N1 kan overleve nogle dage, hvis der er organisk materiale til stede f.eks. i en fugleklat, men virus tåler meget dårligt udtørring og sollys.

På Bornholm, hvor der er konstateret fugleinfluenza, har TIB taget advarslen til sig og forbyder sine medlemmer at arbejde på tage og lofter, hvor der ligger fugle-ekskrementer. Skal der påbegyndes arbejde på steder, hvor der ligger fugleklatter, skal bygherren eller virksomheden i grove tilfælde få udarbejdet en tilstandsrapport.

- Uanset om der er udarbejdet en tilstandsrapport eller ej, skal vores medlemmer holde sig væk indtil et professionelt rengøringsfirma har fjernet fuglemøget, siger Niels Nøttrup fra TIB, Bornholm.

I et brev til sine medlemmer beroliger TIB’s hovedkontor dog med, at hvis man følger reglerne er der ringe risiko for at blive smittet.
krus-

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Kommuner må ikke chikanere brandrådgivere og statikere

Kommuner må ikke chikanere brandrådgivere og statikere

Indberetninger skal ifølge boligministeren ”ikke bruges til chikane eller som middel til at lægge pres på certificerede rådgivere”

Forsvaret kalder kontorbyggeri for ”væsentligt nationalt forsvarsformål”

Forsvaret kalder kontorbyggeri for ”væsentligt nationalt forsvarsformål”

Forsvaret undtages fra alle muligheder for klager over byggeprojekter. Og det gør reelt borgerne retsløse

Gravemaskine styres 2200 kilometer væk

Gravemaskine styres 2200 kilometer væk

Zeppelin demonstrerede Cat Command på NordBau, hvor en gravemaskine i Málaga kan fjernstyres fra en kommandostation i Neumünster

Brødrene Dahl investerer i automatiseret lager - vil ikke reducere i bemandingen

Brødrene Dahl investerer i automatiseret lager - vil ikke reducere i bemandingen

Brødrene Dahl sætter nu gang i en omfattende udbygning af virksomhedens logistikfaciliteter i Randers. Første etape er en ny 36.000 kvadratmeter stor oplagsplads, som skal skabe kapacitet til vækst og bane vej for et automatiseret pallelager