UgensErhverv.dk

Næsehorn og gnuer bygger om

Byggeboomet har også ramt Københavns Zoo. Nu kaster næsehornene og gnuerne sig ud i et ombygningsprojekt til 60 mio. kr.

23-03-2006

Først var det elefanterne, der fik bevilliget ny stor millionærvilla, designet af den engelske guru-arkitekt Norman Foster.

Og nu mens elefanthuset stor og vokser på fundamentet, stikker næsehorn og gnuer spaden i jorden for et 60. mio. kroners renoveringsprojekt, der skal give dem et udvidet anlæg på størrelse med to parcelhusgrunde.

Der er naturligvis en bagtanke med de mange rare kvadratmeter, for zoo vil igen deltage i det europæiske avlsarbejde for næsehorn, og så skal der være mere plads.

– Vi ombygger, så forholdene kommer up-to-date. Ifølge det internationale avlsprogram, skal alle zoologiske haver, der holder hvide næsehorn, have plads til mindst to hanner og to hunner. Det har vi ikke på nuværende tidspunkt. Det er stimulerende for hannerne at kunne lugte andre hanner, når de skal parre sig, og derfor er det bedst at have mere end blot en han, forklarer zoo-direktør Lars Lunding Andersen.

Projektet omfatter en ny stald, hvor gnuerne rykker ind, og så overtager næsehornene hele den gamle fællestald, som bliver forstærket for at kunne holde til de nye beboeres livsstil.

– Næsehorn er meget stærke dyr. Derfor skal vi blandt andet udskifte trævæggene i den gamle gnustald med beton, så de kan holde til, at de godt to tons tunge næsehorn kaster sig imod dem, fortæller projektleder Eivin Hansen fra NCC, der står for ombygningen.

Udenfor består anlægget af blandt andet et mudderbad og en grav, hvor voldene forstærkes af en svellemur bestående af betonpæle, valset stål og sveller.

Anlægget skal stå klar til juli og er første etape af en total ombygning af Savannen, som til næste år skal omdannes til et 15.000 kvadratmeter stort fællesanlæg for giraffer, næsehorn, antiloper, gnuer og zebraer.

-mir

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Kommuner må ikke chikanere brandrådgivere og statikere

Kommuner må ikke chikanere brandrådgivere og statikere

Indberetninger skal ifølge boligministeren ”ikke bruges til chikane eller som middel til at lægge pres på certificerede rådgivere”

Forsvaret kalder kontorbyggeri for ”væsentligt nationalt forsvarsformål”

Forsvaret kalder kontorbyggeri for ”væsentligt nationalt forsvarsformål”

Forsvaret undtages fra alle muligheder for klager over byggeprojekter. Og det gør reelt borgerne retsløse

Gravemaskine styres 2200 kilometer væk

Gravemaskine styres 2200 kilometer væk

Zeppelin demonstrerede Cat Command på NordBau, hvor en gravemaskine i Málaga kan fjernstyres fra en kommandostation i Neumünster

Brødrene Dahl investerer i automatiseret lager - vil ikke reducere i bemandingen

Brødrene Dahl investerer i automatiseret lager - vil ikke reducere i bemandingen

Brødrene Dahl sætter nu gang i en omfattende udbygning af virksomhedens logistikfaciliteter i Randers. Første etape er en ny 36.000 kvadratmeter stor oplagsplads, som skal skabe kapacitet til vækst og bane vej for et automatiseret pallelager