Et originalt bygningsværk fra Henning Larsen bliver Vejles nye vartegn
07-03-2006
Vejle kan se frem til et nyt vartegn i form af et markant, skulpturelt og visuelt anderledes byggeri i form af fem boligblokke formet som bølger lige ned til Vejle Fjord. Tegnet af Henning Larsens Tegnestue, som vandt foran 11 andre forslag fra dansk arkitekturs elite.
Med dette valg har kommunen også fravalgt et omstridt forslag fra tegnestuen Plot om at rejse fem boligblokke formet efter bogstaverne i bynavnet Vejle.
De kommende og hvide blokke bliver på ni etager med 140 attraktive lejligheder, der alle får udsigt over fjorden og bliver meget synlige, når man kigger ind mod byen fra fjorden. Byggeriet er døbt Bølgen, der sammen med en promenade foran vil skabe sammenhæng mellem fjorden, landskabet og byen. Om dagen vil den hvide form stå tydeligt tegnet af buernes bløde bevægelser som en sky, der spejler sig i fjordens vandspejl, og om aftenen vil den karakteristiske profil stå som et bølgende landskab af lys og farver.
Flere vinder-projekter
Blandt de seneste andre vinder-projekter fra Hennings Larsens hånd er en ny sportspark i Gentofte, som vil integrere det eksisterende anlæg med en række nye faciliteter til både elitesport og motionstræning – bl.a. med en aktivitetsløjpe, der vil forbinde byen med sportsparken.
Desuden vandt tegnestuen for nylig den internationale konkurrence om udformningen af det nye og 16.000 kvm store Moesgård Museum. Vinderforslaget samler alle museets udstillings-aktiviteter under ét tag, og får en fornem beliggenhed i Skåde Bakker syd for Århus. Og vil med sit skrånende taglandskab af græs, mos og blomster fremstå som et markant synligt ikon, der er synligt helt ude fra havet.
Bygningens indre er formet som et terrasselandskab inspireret af arkæologiske udgravninger, hvor historiens lag gradvist afdækkes, og forsvundne byer kommer til syne. Her kan den besøgende bevæge sig rundt gennem et levende forløb af udstillinger og videnskabelige forsøg – som en opdagelsesrejsende i tid og rum.
Tegnestuen deltager også aktivt i projektet På Tværs i Sønderborg, hvor målet er via frivillige kræfter at skabe et multifunktionelt aktivitetshus der skal favne alle byens borgere og skabe en bedre sammenhæng mellem en almen boligbebyggelse og et omkringliggende parcelhuskvarter.
krus-
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Nedbrydning og Miljøsanering
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Fra Typehus til Drømme Villa
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Tysk kvalitets siden 1860!
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
Samme virksomheder kan ifølge BygTeks kilder både kontrollere deres konkurrenter og selv byde på samme opgaver
Indberetninger skal ifølge boligministeren ”ikke bruges til chikane eller som middel til at lægge pres på certificerede rådgivere”
Forsvaret undtages fra alle muligheder for klager over byggeprojekter. Og det gør reelt borgerne retsløse
Zeppelin demonstrerede Cat Command på NordBau, hvor en gravemaskine i Málaga kan fjernstyres fra en kommandostation i Neumünster