UgensErhverv.dk

Boom i byggeri af fritidshuse

Branchen forventer at bygge 5500 sommerhuse og fritidsboliger i år

07-03-2006

I 2003 blev der bygget 2200 fritidshuse herhjemme – det tal steg sidste år til 4400 enheder, mens branchen i år regner med at opføre 5500 fritidsboliger.

Den stærke vækst hænger naturligvis sammen med danskernes bedre økonomi, den lave rente og de gode finansieringsmuligheder. Men skyldes også andre tendenser, som f.eks. at flere ønsker et fritidshus, fordi de senere ønsker at bruge det som helårshus, når de går på pension, efter der nu er åbnet for den mulighed.

Ligesom nogle vælger at rive deres fritidshus ned og erstatte det af et nyt frem for at renovere det gamle og bygge om. Som også hænger sammen med, at byggeprocessen er blevet mere strømlinet, så det ofte er økonomisk mere fordelagtigt at fjerne et gammelt hus og bygge et nyt.

Stor efterspørgsel
Der er i Danmark ca. 220.000 fritidshuse og 92 virksomheder, der opfører dem. En af de nye er typehusfirmaet Skovbo Huset, som netop har valgt også at gå ind på markedet for fritidsboliger. Her forventer man at nå op på at bygge 100 nye fritidshuse allerede til næste år.

En anden stor aktør er MSH Huse, som opfører omkring 180 fritidshuse om året. Bl.a. i forbindelse med golfbaner på Nordfyn og på Rømø og på 30 grunde på Langeland.

Desuden tegner Planet-Huse sig for ca. 250 fritidshuse om året, og har for nylig opført en ny fabrik i det gamle Østtyskland, så firmaet nu beskæftiger omkring 140 medarbejdere.

I øvrigt er der flere store sommerhus-udstykninger på vej i Sønderjylland, ligesom tyskerne er ved at vende tilbage på grund af begrænset rejselyst til fjernere himmelstrøg, som også kan fremme udlejningen af sommerhuse.
krus-

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Kasketforvirring i certificeringsordning

Kasketforvirring i certificeringsordning

Samme virksomheder kan ifølge BygTeks kilder både kontrollere deres konkurrenter og selv byde på samme opgaver

Kommuner må ikke chikanere brandrådgivere og statikere

Kommuner må ikke chikanere brandrådgivere og statikere

Indberetninger skal ifølge boligministeren ”ikke bruges til chikane eller som middel til at lægge pres på certificerede rådgivere”

Forsvaret kalder kontorbyggeri for ”væsentligt nationalt forsvarsformål”

Forsvaret kalder kontorbyggeri for ”væsentligt nationalt forsvarsformål”

Forsvaret undtages fra alle muligheder for klager over byggeprojekter. Og det gør reelt borgerne retsløse

Gravemaskine styres 2200 kilometer væk

Gravemaskine styres 2200 kilometer væk

Zeppelin demonstrerede Cat Command på NordBau, hvor en gravemaskine i Málaga kan fjernstyres fra en kommandostation i Neumünster