UgensErhverv.dk

Fagmesse a la 5 x ”Byggeri 2006”

Den internationale bygge- og anlægsmesse ”Intermat 2006” åbner 24. april.

03-03-2006

Kun en måned efter at ”Byggeri 2006” er lukket ned, og Fredericia atter har fundet sig selv, lyder startsskuddet til den internationale fagmesse ”Intermat 2006” i Paris’ nordlige udkant. Her er der fem gange så mange udstillere som i den jyske fæstningsby, der forventes mere end seks gange så mange besøgende, og udstillingsarealet er hele 11 gange så stort.
Hjertet i denne kæmpemæssige bygge- og anlægsmesse er et særligt afsnit for byggevarer. Dette afsnit alene har flere end 300 udstillere, svarende til deltagelsen på hele ”Byggeri 2006”.
På to udendørsområder med et bruttoareal på 30.000 m2 demonstrerer en række udstillere dagligt deres maskiner og andet materiel under virkelige arbejdsbetingelser.
Godt 65 pct. af udstillerne kommer fra andre lande end værtslandet Frankrig. Der er tale om sammenlagt 31 lande, hvoraf England, USA, Italien, Spanien, Finland, Kina og Korea er repræsenteret med nationale pavilloner.
”Intermat 2006” er åben 24.-29. april. Det er tre år siden, der sidst var ”Intermat”-messe. Denne gang sættes der ekstra fokus på tre emner: Byggeri, vejarbejde samt hejsning og håndtering.
-kenn

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Kasketforvirring i certificeringsordning

Kasketforvirring i certificeringsordning

Samme virksomheder kan ifølge BygTeks kilder både kontrollere deres konkurrenter og selv byde på samme opgaver

Kommuner må ikke chikanere brandrådgivere og statikere

Kommuner må ikke chikanere brandrådgivere og statikere

Indberetninger skal ifølge boligministeren ”ikke bruges til chikane eller som middel til at lægge pres på certificerede rådgivere”

Forsvaret kalder kontorbyggeri for ”væsentligt nationalt forsvarsformål”

Forsvaret kalder kontorbyggeri for ”væsentligt nationalt forsvarsformål”

Forsvaret undtages fra alle muligheder for klager over byggeprojekter. Og det gør reelt borgerne retsløse

Gravemaskine styres 2200 kilometer væk

Gravemaskine styres 2200 kilometer væk

Zeppelin demonstrerede Cat Command på NordBau, hvor en gravemaskine i Málaga kan fjernstyres fra en kommandostation i Neumünster