Byggerier til milliarder bør friste danske firmaer, mener den danske ambassade i London, som indkalder til byggemøde
02-03-2006
Selv om de olympiske lege i London først finder sted i år 2012 er de første udliciteringer af byggeopgaver tæt på, ligesom de største byggeopgaver vil blive udliciteret inden udgangen af 2006.
Den danske ambassade i London peger derfor på, at er man interesseret i bygge- og anlægsopgaver i forbindelse med OL 2012 er det på tide at interessere sig for de rigtige kontakter i Storbritannien og ikke mindst vinderne af bygge-kontrakter, som danske virksomheder vil have gode muligheder for at blive underleverandører til.
Selv om London i 2012 vil gøre brug af eksisterende lokaliteter som det nyopførte Wembley Stadion og de kendte tennisbaner i Wimbledon, skønnes de direkte relaterede bygge- og anlægsopgaver at løbe op i mere end 90 mia. kr. Hertil kommer en række store projekter med byfornyelse og ny infrastruktur – herunder en ny jernbanelinje på tværs af London.
Alene til den olympiske landsby er der afsat mere end 6,4 mia. kr., der efter OL forvandles til lejligheder til over 15.000 personer, ligesom der skal opføres en række nye hoteller i Østlondon.
Danske fortrin
Når dansk byggeindustri i høj grad har mulighed for at gøre sig gældende hænger det nøje sammen med, at der i England indføres nye bestemmelser med vægt på energi og miljø her i foråret, og vil kræve et voldsomt kvalitetsløft. De olympiske lege er allerede med til at sætte fokus på holdbarhed, kvalitet og design.
I forvejen er Storbritannien et stort eksportmarked for Danmark, og Danmarks Eksportråd i Storbritannien anbefaler stærkt den danske byggebranche at placere sig på det britiske marked så snart som muligt. Der er bl.a. et stort udækket behov for boliger, der kan betales – ikke mindst af førstegangskøbere. Den engelske regering støtter på forskellig vis disse byggerier i form af tusinder af boliger, nye institutioner og infrastruktur, der vil få et hidtil uset omfang primært i den sydlige del af England, hvor beskæftigelsesmulighederne er størst. Og det er givet, at byggematerialer og elementer med miljø-kvaliteter og energisparende egenskaber vil blive efterspurgt.
Store muligheder
Danmarks Eksportråd arbejder sammen med ambassaden i London om at udgive et regelmæssigt nyhedsbrev til interesserede danske virksomheder om mulighederne i takt med de opstår.
Desuden inviterer ambassaden danske virksomheder inden for bygge- og anlægssektoren til at deltage i en konference den 17. maj. Ideen er at skabe kontakt mellem dem og toneangivende britiske rådgivende ingeniører og arkitekter. Og formidle kontakt til hovedleverandørerne af bygge- og anlægsopgaver i forbindelse med OL og dermed sikre danske virksomheder gode muligheder for at blive underleverandører og på sigt markere sig på det britiske marked.
Kontaktperson på ambassaden er handelsråd Erik Ovesen. Læs mere på http://www.amblondon.um.dk
krus-
Akustiske loftsystemer der sikrer god lyd og økonomiske løsninger
Læs september 2022 udgaven her
Professionelle befæstigelse og fastgørelsesprodukter
VinduesIndustrien – Dansk brancheforening og ejer af kvalitetsstandarden DVV
DAFA tætner, dæmper og beskytter
Læs juni 2022 udgaven her
Fremtidens grønne indeklimaløsning
Værktøjsmekka for håndværkere. Mærkevarer til gode priser.
Måleudstyr
Fugttekniske løsninger
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Efter at boligpriserne ramte toppen i midten af 2022, er de nu næsten tilbage på niveau som i slutningen af 2020
Siden 2015 har indsatsen resulteret i opkrævninger for knap 1,9 milliarder kroner. Sidste år alene 300 millioner kroner
Få et komplet overblik over alle stande og læs om alt det nye på årets byggerimesse, som har været fem år undervejs