UgensErhverv.dk

Hvil i fred

www.byggevarepriser.dk lukkede grundet "en desværre udbredt uvilje til at lægge priser åbent frem på portalen".

16-02-2006

Erhvervs- og Boligstyrelsen har gennem flere år haft dyb mistillid til byggebranchen, og det førte til, at man oprettede portalen Byggevarepriser.dk, der skulle sørge for at optimere konkurrencen. Styrelsen indgik en aftale med et konsortium bestående af Kraks Forlag A/S med underleverandørerne Carl Bro A/S og Byg DTU: "Sammen skal konsortiet oprette, udvikle og drive en prisportal for byggevarer på nettet. Med Byggevarepriser.dk bliver det nemt for køberne at finde oplysninger om byggevarer, forhandlere og priser. Et vigtig element i opbygningen af Byggevarepriser.dk er samarbejdet med alle betydende organisationer indenfor byggebranchen".
Men ikke mange ønskede at samarbejde og adskillige mente, at portalen var dødfødt fra starten. Således skrev TUN i en pressemeddelelse, at man måske burde "udbringe et høfligt "længe leve". Men vi tvivler på, at det bliver tilfældet".
TUN´s synspunkt var, at det stort set er umuligt at sammenligne byggeprodukter- og ydelser. En prissammenligning kan kun lade sig gøre, hvis det drejer sig om en helt entydigt vare som f.eks. en kasse Carlsberg øl.
Nogle få uafhængige tømmerhandlere spredt ud over landet lagde deres priser ind på portalen, men da de store kæder ikke ville være med, var portalen nærmest ubrugelig.
Dødskampen blev relativ kort. Den 1. maj 2005 lukkede siden med en bitter efterskrift om den sammenspiste byggebranche.

Om den nærmest forudsigelige fiasko siger Silvans adm. direktør, Michael Christiansen i dag, at nogle få varer - som f.eks. en dunk Gori 44 eller en Bosch GSR 36 V-LI - kan puttes ind i en prissammenligning, mens f.eks. 10 liter hvid maling findes i mange forskellige kvaliteter. Og det giver ingen mening at putte nogle få varer ind i en sådan portal.
Bekræfter modviljen mod portalen ikke, at forbrugerne betaler overpriser?
"Man har f.eks. hævdet, at priserne er 40% højere i Danmark end i Sverige. Silvan har også butikker i Sverige, og påstanden passer ikke.
EU harmoniserer på et tidspunkt standarder på byggevarer. Vil det så ikke være muligt med en åben priskonkurrence?
"Jo, måske på et tidspunkt, men det vil stadig være vanskeligt, hvis der ikke er tale om standard mærkevarer. Dertil kommer, at det er svært at sammenligne pris og kvalitet uden kvalificeret rådgivning".

Læs mere i det nye Puff - fagblad for trælast og byggemarkeder - nr. 1.



Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Kasketforvirring i certificeringsordning

Kasketforvirring i certificeringsordning

Samme virksomheder kan ifølge BygTeks kilder både kontrollere deres konkurrenter og selv byde på samme opgaver

Kommuner må ikke chikanere brandrådgivere og statikere

Kommuner må ikke chikanere brandrådgivere og statikere

Indberetninger skal ifølge boligministeren ”ikke bruges til chikane eller som middel til at lægge pres på certificerede rådgivere”

Forsvaret kalder kontorbyggeri for ”væsentligt nationalt forsvarsformål”

Forsvaret kalder kontorbyggeri for ”væsentligt nationalt forsvarsformål”

Forsvaret undtages fra alle muligheder for klager over byggeprojekter. Og det gør reelt borgerne retsløse

Gravemaskine styres 2200 kilometer væk

Gravemaskine styres 2200 kilometer væk

Zeppelin demonstrerede Cat Command på NordBau, hvor en gravemaskine i Málaga kan fjernstyres fra en kommandostation i Neumünster