Tilbage til trærødderne

Det gamle trætjæremiddel bliver igen brugt til træbeskyttelse.

30-03-2004

Det gamle trætjæremiddel bliver igen brugt til træbeskyttelse.

Af journalist Lars Solberg

Trætjære er et af de ældste midler til træbeskyttelse. Harpiksvæsken er kendt helt tilbage til vikingetiden, hvor skibe og andre træredskaber fik et lag trætjære, så vand og fugt kunne holdes ude.
I løbet af de seneste generationer er det gamle naturmiddel blevet fortrængt af moderne kemi i form af træbeskyttelsesmidler med gifte til at slå skimmel og andet ihjel. Men med den voksende økologiske bevidsthed er det gamle materiale igen ved at vinde frem – i den klassiske udgave, men også i en moderniseret udgave, hvor der blandt andet er linolie i.

- Trætjære består af naturens egne materialer, som bliver brugt til at beskytte træ. At bruge det er godt for naturen, da der ikke er nogen giftige tilsætningsstoffer, og så er det sundere for brugeren at smøre det på, siger Olav Grønn Hansen, der er adm. direktør i Protect ApS.

Firmaet er salgsansvarlig for den norske malingsproducent Gjøco, der har mange års erfaring med trætjære.

Olav Grønn Hansen mener, at det danske marked - både på gds- og proff-området - kan få stor gavn af det traditionsrige materiale.

Flere produkter
- Vi har flere produkter på området. Den traditionelle trætjære kan være svær at påføre, da den skal opvarmes, men vi har udviklet en række produkter, der er lige til at gå til. De er lige så lette at bruge som andre træbeskyttelses- og linolie-præparater. Blandt andet har vi et produkt, der består af en trediedel trætjære, en trediedel linolie og en trediedel terpentin, fortæller Olav Grønn Hansen.

Produktet indeholder ingen af de traditionelle træbeskyttelsesgiftstoffer - de såkaldte fungicider.

Fungicider skal der normalt til for at kunne slå skimmel- og svampesporer ihjel. Selv producenter af linolie til træbeskyttelse har været nødt til at overgive sig og tilsætte fungicider, hvis ikke de ødelæggende sporer skal begynde at sprede sig i træværket.

Men Olav Grønn Hansen insisterer på, at det ikke er nødvendigt at putte stofferne i trætjære.

- Trætjære er et materiale, der i sig selv er modstandsdygtigt over for svampeangreb. Det skyldes, at materialet er naturens eget forsvarsmiddel i koncentreret form, siger direktøren.

Smeltet harpiks
Trætjæren ligner ikke det, man normalt forbinder med tjære, som er noget sejt sort materiale, der før i tiden er blevet brugt til vejbelægning. Trætjære består af smeltet harpiks.

Traditionelt blev det lavet ved at stable en masse små stykker træ og dække dem med en jord med lufthuller i. Det kaldes en mile.

Derefter sættes der ild til træet, og via lufthullerne styres forbrændingen, så temperaturen bliver så høj, at harpiksen smelter, men uden at træet brænder op.
Den flydende harpiks bliver opsamlet i et afløb under milen.

Trætjæren varierer i farve alt efter, hvilket træ den kommer fra. Kuløren kan gå fra gylden til en rødlig tone.

Det er den oprindelige trætjæreproces, og den er i princippet den samme i dag.
Men i dag bliver der eksempelvis hos producenten Protect tyndet op med linolie og terpentin, og der kan også tilsættes forskellige farvepigmenter.

Ifølge Olav Grønn Hansen er trætjæren bedst at smøre på, når træoverfladen er tør, så den suger godt. Efter påsmøringen skulle træet ifølge direktøren være sikret mod skimmel og råd, ligesom det er beskyttet mod solens UV-stråler.

- Vores erfaringer er, at træfacader, der er behandlet med trætjæren, kan holde meget længe, før de skal behandles igen. På sydvendte facader taler vi om fem år, og på nordvendte facader kan en påsmøring holde op til 15-20 år, siger han.

Vil brede sig
Direktøren mener, at brugen af trætjære vil brede sig de kommende år - både blandt gds-ere og proffer. Den store forhindring bliver brugerens vaner.
- Materialet fejler ikke noget. Det er naturvenligt og effektivt. Men det er det sin sag at overbevise folk om, når de er vant til at bruge de træbeskyttelsesmidler med fungicider, der er på markedet. Så jeg forventer ikke, at der fra den ene dag til den anden kommer en kæmpe omsætning på trætjære, men jeg er overbevist om, at det vil brede sig, da der ikke er argumenter imod brug af trætjære, siger Olav Grønn Hansen.