UgensErhverv.dk

Tilbage til trærødderne

Det gamle trætjæremiddel bliver igen brugt til træbeskyttelse.

30-03-2004

Det gamle trætjæremiddel bliver igen brugt til træbeskyttelse.

Af journalist Lars Solberg

Trætjære er et af de ældste midler til træbeskyttelse. Harpiksvæsken er kendt helt tilbage til vikingetiden, hvor skibe og andre træredskaber fik et lag trætjære, så vand og fugt kunne holdes ude.
I løbet af de seneste generationer er det gamle naturmiddel blevet fortrængt af moderne kemi i form af træbeskyttelsesmidler med gifte til at slå skimmel og andet ihjel. Men med den voksende økologiske bevidsthed er det gamle materiale igen ved at vinde frem – i den klassiske udgave, men også i en moderniseret udgave, hvor der blandt andet er linolie i.

- Trætjære består af naturens egne materialer, som bliver brugt til at beskytte træ. At bruge det er godt for naturen, da der ikke er nogen giftige tilsætningsstoffer, og så er det sundere for brugeren at smøre det på, siger Olav Grønn Hansen, der er adm. direktør i Protect ApS.

Firmaet er salgsansvarlig for den norske malingsproducent Gjøco, der har mange års erfaring med trætjære.

Olav Grønn Hansen mener, at det danske marked - både på gds- og proff-området - kan få stor gavn af det traditionsrige materiale.

Flere produkter
- Vi har flere produkter på området. Den traditionelle trætjære kan være svær at påføre, da den skal opvarmes, men vi har udviklet en række produkter, der er lige til at gå til. De er lige så lette at bruge som andre træbeskyttelses- og linolie-præparater. Blandt andet har vi et produkt, der består af en trediedel trætjære, en trediedel linolie og en trediedel terpentin, fortæller Olav Grønn Hansen.

Produktet indeholder ingen af de traditionelle træbeskyttelsesgiftstoffer - de såkaldte fungicider.

Fungicider skal der normalt til for at kunne slå skimmel- og svampesporer ihjel. Selv producenter af linolie til træbeskyttelse har været nødt til at overgive sig og tilsætte fungicider, hvis ikke de ødelæggende sporer skal begynde at sprede sig i træværket.

Men Olav Grønn Hansen insisterer på, at det ikke er nødvendigt at putte stofferne i trætjære.

- Trætjære er et materiale, der i sig selv er modstandsdygtigt over for svampeangreb. Det skyldes, at materialet er naturens eget forsvarsmiddel i koncentreret form, siger direktøren.

Smeltet harpiks
Trætjæren ligner ikke det, man normalt forbinder med tjære, som er noget sejt sort materiale, der før i tiden er blevet brugt til vejbelægning. Trætjære består af smeltet harpiks.

Traditionelt blev det lavet ved at stable en masse små stykker træ og dække dem med en jord med lufthuller i. Det kaldes en mile.

Derefter sættes der ild til træet, og via lufthullerne styres forbrændingen, så temperaturen bliver så høj, at harpiksen smelter, men uden at træet brænder op.
Den flydende harpiks bliver opsamlet i et afløb under milen.

Trætjæren varierer i farve alt efter, hvilket træ den kommer fra. Kuløren kan gå fra gylden til en rødlig tone.

Det er den oprindelige trætjæreproces, og den er i princippet den samme i dag.
Men i dag bliver der eksempelvis hos producenten Protect tyndet op med linolie og terpentin, og der kan også tilsættes forskellige farvepigmenter.

Ifølge Olav Grønn Hansen er trætjæren bedst at smøre på, når træoverfladen er tør, så den suger godt. Efter påsmøringen skulle træet ifølge direktøren være sikret mod skimmel og råd, ligesom det er beskyttet mod solens UV-stråler.

- Vores erfaringer er, at træfacader, der er behandlet med trætjæren, kan holde meget længe, før de skal behandles igen. På sydvendte facader taler vi om fem år, og på nordvendte facader kan en påsmøring holde op til 15-20 år, siger han.

Vil brede sig
Direktøren mener, at brugen af trætjære vil brede sig de kommende år - både blandt gds-ere og proffer. Den store forhindring bliver brugerens vaner.
- Materialet fejler ikke noget. Det er naturvenligt og effektivt. Men det er det sin sag at overbevise folk om, når de er vant til at bruge de træbeskyttelsesmidler med fungicider, der er på markedet. Så jeg forventer ikke, at der fra den ene dag til den anden kommer en kæmpe omsætning på trætjære, men jeg er overbevist om, at det vil brede sig, da der ikke er argumenter imod brug af trætjære, siger Olav Grønn Hansen.



Brochurer

  • Nyt om Bæredygtighed

    Nyt om Bæredygtighed

    Magasin om bæredygtighed i byggebranchen. Efterår/vinter

  • Ecophon

    Ecophon

    Akustiske loftsystemer der sikrer god lyd og økonomiske løsninger

  • Plastmo

    Plastmo

    Din vejledning til tagrender - 15 % større vandkapacitet. Op til 25 års garanti.

  • DAFA

    DAFA

    DAFA tætner, dæmper og beskytter

  • BG Byggros

    BG Byggros

    Calsitherm indeklimaplade, der isolerer og fugtregulerer boligen

  • Magasinet Gulv

    Magasinet Gulv

    Læs november udgaven her

  • VinduesIndustrien

    VinduesIndustrien

    Quickguide – Vinduer – VinduesIndustriens oversigt over love og regler med bety

  • Nyt om Vinduer & Facader

    Nyt om Vinduer & Facader

    Nyt tillæg i BygTek i samarbejde med VinduesIndustrien - læs med her

  • VinduesIndustrien

    VinduesIndustrien

    VinduesIndustrien – Dansk brancheforening og ejer af kvalitetsstandarden DVV

  • Magasinet Gulv

    Magasinet Gulv

    Læs september udgaven her

Vild med dæksler

Vild med dæksler

Ikke alle tænker over det. Men flere steder i landet prydes gadernes kloakker af dekorative kunstværker. Direktøren fra Randers Jernstøberi, Hans Lykke Jensen, har i mange år været dæksel-entusiast. Her udpeger han nogle af sine favoritter

Konkurser i byggeriet (Uge 4/2023 - 1)

Konkurser i byggeriet (Uge 4/2023 - 1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Ilde varsler for byggebranchen

Ilde varsler for byggebranchen

Ifølge en analyse fra SMVdanmark har inflationen sat sig specielt i byggeriets materialeomkostninger, og det samtidig med at tilbudspriserne ved licitationer er faldet

Fra Greenwich-tid til atomtid

Fra Greenwich-tid til atomtid

Fremover skal Danmark anvende sen internationale 24-timers tidsstandard, som er baseret på indsamlinger af data fra atomure i 85 tidslaboratorier ved metrologiinstitutter i 63 nationer