UgensErhverv.dk
Kampen om bunden

Kampen om bunden

Kapløb mellem producenter om at levere fremtidens bundmaling til skibe – nu lanceres dansk produkt med enzymer.

14-02-2006

Kapløb mellem producenter om at levere fremtidens bundmaling til skibe – nu lanceres dansk produkt med enzymer.

Af Lars Solberg

Igennem de senere år er der gradvist blevet strammet op omkring brug af bundmaling til skibe og både. Brugen af biocider og kobber er blevet lovmæssigt begrænset, så mange traditionelle bundmalinger er ude af markedet.

I kølvandet på lovgivningen har malingsproducenterne kastet sig ud i eksperimenter med nye produkter, der skal balancere mellem at være miljøvenlige, samtidig med at de også skal være effektive i beskyttelsen af skibets bund mod de hårde forhold under havoverfladen, hvor alger og andet godt fra havet suger sig fast.

Skibsnation
Som gammel skibsnation er Danmark med i front inden for dette område, og nu lancerer Hørsholm-firmaet BioLocus A/S, hvad de kalder den første miljørigtige maling.

Produktet hedder CoatZyme og præsenteres for offentligheden på messen Copenhagen International Boatshow i Bella Center i København i dagene fra den 25. februar til 5. marts. Grunden til at det offentliggøres her er, at produktet er målrettet fritidsbådene.

Nedbryder limstoffer
CoatZyme er en selvpolerende og vandbaseret bundmaling. Den har en bevoksningshindrende overflade forstærket med enzymer, der ifølge producenten nedbrydes i havmiljøet uden at gøre skade.

Netop anvendelsen af enzymer er speciel, og firmaet har eksperimenteret med disse stoffer i flere år inden den forestående lancering.

Formålet med enzymerne i malingen er, at de skal nedbryde de limstoffer, som rurer og alger udskiller, når de hæfter sig på bunden af et skib. Det skulle forhindre organismerne i at sætte sig fast. Kombineret med den selvpolerende effekt skulle det ifølge producenten sikre en ren bund på skibet.

BioLocus lancerer først produktet i Danmark. Næste år vil produktet blive præsenteret og solgt i de øvrige nordiske lande og andre europæiske lande.

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Kasketforvirring i certificeringsordning

Kasketforvirring i certificeringsordning

Samme virksomheder kan ifølge BygTeks kilder både kontrollere deres konkurrenter og selv byde på samme opgaver

Kommuner må ikke chikanere brandrådgivere og statikere

Kommuner må ikke chikanere brandrådgivere og statikere

Indberetninger skal ifølge boligministeren ”ikke bruges til chikane eller som middel til at lægge pres på certificerede rådgivere”

Forsvaret kalder kontorbyggeri for ”væsentligt nationalt forsvarsformål”

Forsvaret kalder kontorbyggeri for ”væsentligt nationalt forsvarsformål”

Forsvaret undtages fra alle muligheder for klager over byggeprojekter. Og det gør reelt borgerne retsløse

Gravemaskine styres 2200 kilometer væk

Gravemaskine styres 2200 kilometer væk

Zeppelin demonstrerede Cat Command på NordBau, hvor en gravemaskine i Málaga kan fjernstyres fra en kommandostation i Neumünster