Kampen om ledighedstallet

Hvor godt går det egentlig i byggeriet - talfolkene er langtfra enige.

29-03-2004

Hvor godt går det egentlig i byggeriet - en statistisk boksekamp.


Det går op det går ned i de forskellige brancher. Så meget kan man altid blive enige om. Men spørger man f.eks. om, hvordan det går med beskæftigelsen i byggeriet lige nu, får man to forskellige svar afhængigt af, hvem man spørger.

Dansk Statistik siger, at det går rigtig godt. Ifølge deres seneste offentliggjorte tal for 4. kvartal 2003, er der 4.500 flere beskæftigede lønmodtagere ved bygge- og anlægsvirksomhederne end året før. Altså en klar fremgang.

Spørger man Dansk Byggeri, er svaret være stik modsat. De siger, der er 1.500 færre beskæftigede end i samme periode året før.

Pudsigt nok er Dansk Byggeris tal også hentet hos Danmarks Statistik, men Dansk Byggeri bruger bare andre af ’talfabrikkens’ tal til at måle den aktuelle ledighed.
Hvem har så ret, hvis tal er bedst?

Sådan måles beskæftigelse
Danmarks statistik baserer sit officielle beskæftigelsestal på oplysninger fra virksomhederne om ATP-indbetalingerne. Man opgør hvor meget, der er indbetalt til ATP i en periode og udregner, hvor mange fuldtidsansatte beløbet svarer til – deltidsstillinger omregnes f.eks. til fuldtidsstillinger i beskæftigelsesstatistikken baseret på ATP-indbetalingerne. Med ATP-opgørelsen bruger man altså et omregnet tal til at anslå, hvor mange der er beskæftiget. Populært sagt tæller man indbetalte kroner frem for ansatte hoveder.

Er ATP-opgørelsen så til at stole på, spørger Dansk Byggeri. Dansk Byggeri påpeger, at ATP-opgørelsen behæftet med usikkerhed, og specielt i 4. kvartal. Traditionelt bliver der nemlig indberettet medarbejdere, der egentlig skulle have været indberettet de foregående kvartaler, så niveauet i 4. kvartal skal altid tages med et gran salt. Dertil kommer at der efterfølgende ofte må efterkorrigeres i beskæftigelsestallene baseret på ATP-tallene.

Mindre salg og færre investeringer
Samtidig er der indikationerne fra andre statistiker, der peger på, at virkeligheden måske ikke helt er som ATP-tallene ’præker’. Tallet for virksomhedernes indenlandske salg ligger f.eks. betydeligt lavere end sidste år, hvis man renser for prisstigningerne og regner i faste priser.

I faste priser er der således tale om en tilbagegang på ca. 500 mio. kr. i 4. kvartal og mindre salg modsvares erfaringsmæssigt af færre ansatte i et nogenlunde fast forhold.
Målt på hele året var der i 2003 tale om en omsætningsnedgang i bygge og anlægsbranchen på 3,9 mia. kr. og der var 4.000 færre beskæftigede i byggebranchen i 2003 i forhold til 2002.

Det passer meget godt overens med økonomernes tommelfingerregel om, at 1 mio. kr. ændret omsætning svarer til 1 stk. beskæftiget bliver ansat eller afskediget.
Når der derfor er et omsætningsfald i 4. kvartal tyder det på, at beskæftigelsen er gået ned, når der ikke samtidig har været markante forskelle i virksomhedernes forbrugsmønstre – hvilket der ikke var i 4. kvartal. Hertil kommer, at tallene for byggeinvesteringer viser samme nedadgående tendens.

Skønt også denne statistik pt. er behæftet med stor usikkerhed pga. forholdet mellem indberettede nybyggerier og faktisk påbegyndte byggerier, så viser den også en nedgang på lidt over 100 mio. kr. og er dermed yderligere et skud for boven til den ATP-baserede opgørelse.

Dansk Byggeri bruger andre tal
I stedet for tal baseret på ATP-indbetalinger, bruger Dansk Byggeri et gennemsnit af tællinger, som Danmarks Statistik laver i virksomhederne. Det kaldes udsnitstællinger, der i en ’Gallup-undersøgelse’ spørger et lille repræsentativt udsnit af virksomheder om sammensætningen af deres ansatte, og derpå ganger op til landsplan.

Her tælles hoveder i stedet for tal, og, let bearbejdet, danner de grundlag for Dansk Byggeris udsagn om 1500 færre ansatte i byggebranchen.

Tilbage er så spørgsmålet: Hvad er bedst - et konstrueret beskæftigelsestal med forsinket korrektion baseret på et nøjagtigt tal eller et tal med statistisk usikkerhed?

Sammenholdt med den målte nedgang i omsætning og investeringer, ser det ud til, at Dansk Byggeri har et tal, der er nærmere virkeligheden ude i virksomhederne, men begge tal rummer en vis portion gætteri.

Helt nøjagtige beskæftigelsestal får vi nok aldrig, før den dag der er online daglig eller ugentlig indrapporteringspligt i virksomhederne – så stiger i det mindste beskæftigelsen blandt statistikerne.
-mir