UgensErhverv.dk

Til kamp mod muldvarpen

Foråret betyder også krig mod skadedyrene i haven. Forskellige redskaber kan hjælpe haveejerne.

25-03-2004

Forårets komme betyder også krig mod skadedyrene i haven. Forskellige redskaber kan hjælpe haveejerne.

Af journalist Lars Solberg

Der er ikke noget som at åbne havedøren, når de første solstråler varmer gennem ruden - gå uden for på græsplænen og med let løftet næse indsnuse duften af forår – KRAJSCHH – hvorefter man falder over et muldvarpeskud.

Muldvarpe og mosegrise er enhver haveejers mareridt. Ved synet af den første jordtop på den grønne græsplæne stormer parcelhusejere mod det nærmeste byggemarked for at hente ammunition til kampen mod de små kræ.

Og der er mange løsninger – redskaber, der enten kan slå ihjel eller skræmme.
Foråret og efteråret er højsæson for de små behårede væsener, der i løbet af så kort tid kan forvandle en smuk grøn grønsvær til at ligne en slagmarksscene fra 1. Verdenskrig.

- Typisk er marts-april den værste tid lige efter, at frosten er gået af jorden. Så er det nemmere for dyrene at grave i jorden. Og hvis jorden er rigtig for dem, vil de i løbet af kort tid kunne grave mange huller i en have, fortæller David Yu, salgschef hos Abson A/S, der blandt andet sælger redskaber til bekæmpelse af muldvarpe.

Men der er mange haveejere, som har problemer med skadedyrene hele året rundt. Der er flere årsager til, at den ene eller anden kunde lige netop er den, der får muldvarpe eller mosegrise i haven.



Sort jord
Det afhænger blandt andet af jordens beskaffenhed. Typisk vil dyrene vælge en god, tyk, sort jord, hvor det er nemt at grave gange og huller uden, at de styrter sammen.

- I porøst, sandet jord er det svært at grave, da det falder sammen. Derfor tiltrækkes de af den gode og tykke jord. Det er nemt at se, at det forholder sig sådan. Der er ikke så mange dyr ude ved vestkysten, mens der for eksempel her hos os i Midtjylland er rigtig mange, siger David Yu.

Igennem tiderne er der spekuleret og udviklet mange forskellige metoder til at komme de små kræ til livs - eller i hvert fald forsøge på det.

De er blevet gasset, oversvømmet og lokket i alle mulige slags fælder og muldvarpesakse.
Der går endda historier om, at der er blevet lagt rådne sild i jorden, og at den grimme lugt skulle tvinge dyrene på flugt.

Om den sidste historie helt holder vand, er usikkert.

Men sikkert er det, at der er udviklet flere alternative løsninger til at drive dyrene væk, og her er det slet ikke nogen dårlig ide at udnytte dyrenes sanser.

Svage punkt
Og hvis det ikke er lugesansen som med silden, er det måske høresansen, der er det svage punkt hos muldvarpen. Det mener i hvert fald opfinderen af et nyt apparat – en såkaldt muldvarpeskræmmer, der virker gennem lyd.

Abson importerer det nye våben mod muldvarpe fra Kina.
Apparatet virker ganske enkelt ved, at det sender en meget høj tone ud i jorden, som muldvarpen ikke kan lide, og derfor søger den væk fra området og haven, fortæller David Yu.

- Muldvarpe er jo næsten blinde og kravler rundt i mørket. Den slags dyr har ofte en ekstra god hørelse, hvilken gør, at de er uhyre sensitive og sårbare over for lyd. Og det er vores erfaringer, at det nye redskab virker efter hensigten. Blandt andet sælges produktet i store tal i USA og Tyskland, hvor efterspørgslen er stor, siger han.

Skræmmeren er lavet af et godt 40 cm højt aluminiumsrør, der graves lodret ned i græsplænen. Inde i apparatet er der installeret en teknisk mekanisme, som kan udsende en lyd på 300 Hz, der ikke kan høres af mennesker.

Fast rytme
Lyden udsendes i en fast rytme med 15-25 sekunders interval.

Inde i røret er der ud over lydsenderen også fire stk. D-batterier, der kan holde 3-6 måneder, hvorefter de skal udskiftes ved at tage låget af røret.
Ifølge David Yu har skræmmeren en effektiv rækkevidde på 600 m2.
Og den virker, siger David Yu.

- Den er gennemtestet blandt andet i USA, og den får muldvarpene til at søge andre steder hen, siger han.

Første gang maskinen tændes, kan det dog se anderledes ud.

- I begyndelsen bliver der på grund af den nye lyd ekstra aktivitet i haven. Det gør, at der måske kommer ekstra jordtoppe, så det umiddelbart kan se ud som om, at der nu er kommet flere dyr i jorden. Men det er kun i en kort periode. Derefter forsvinder de, siger David Yu.

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Fremragende økonomi skaber gigantisk økonomisk råderum

Fremragende økonomi skaber gigantisk økonomisk råderum

Regeringen undervurderer ifølge vismændene det økonomiske råderum med 25 milliarder kroner

Fagforeninger vil have bedre lønforhold - men lægger byggeplads til løndumping

Fagforeninger vil have bedre lønforhold - men lægger byggeplads til løndumping

Frem mod 2026 bliver Forbundshuset opført på Sluseholmen, hvor fire prominente fagforeninger flytter ind. Men i byggefasen er en underentreprenør blevet bortvist for at have litauiske medarbejdere gående til 56 kroner i timen

Organisationer tager blandet imod regeringens uddannelsesudspil

Organisationer tager blandet imod regeringens uddannelsesudspil

Regeringen har tirsdag præsenteret en række omfattende ændringer af uddannelsessystemet, og reaktionerne i byggebranchen dækker over alt fra jubel til bekymring

Forsikringsdomicil skyder op i hjertet af Odense

Forsikringsdomicil skyder op i hjertet af Odense

Byggeriet af et nyt domicil til GF Forsikring i Odense er nu for alvor gået i gang. AP Pensions datterselskab, AP Ejendomme, og totalentreprenøren Raundahl & Moesby har taget første spadestik til byggeriet