UgensErhverv.dk

Installatører trækker lærlingelæsset

De fleste af de virksomheder i den tekniske installationsbranche, der er godkendt som uddannelsessted, har lærlinge.

16-01-2006

Langt de fleste af de virksomheder i den tekniske installationsbranche, der er godkendt som uddannelsessted, har lærlinge på nuværende tidspunkt.

Af de 836 vvs-virksomheder, der er godkendt som uddannelsessted, har hele 80% lærlinge på nuværende tidspunkt. Dermed skiller branchen sig markant ud fra gennemsnittet, da nye tal fra Globaliseringsrådet viser, at kun halvdelen af de knap 45.000 danske virksomheder, der er godkendt som uddannelsessted, har elever.

Installationsbranchen stod sidste år for en stigning på 400 ekstra uddannelsesaftaler, men den positive udvikling skal ikke få branchen til at læne sig tilfreds tilbage. Det understreger afdelingschef i TEKNIQs politiske sekretariat, Tina Voldby.

Tina Voldby er TEKNIQs repræsentant i det udvalg, regeringen har nedsat for at se på fremtidens erhvervsuddannelser på baggrund af målsætningen om, at 95% af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse i 2015.

Regeringen har lagt op til, at en obligatorisk trin- og niveaudeling af erhvervsuddannelserne skal være en af løsningerne til at nå målsætningen. Tanken er, at nogle elever kun tager en erhvervsuddannelses første trin, mens elever med større ambitioner og bedre kvalifikationer kan fortsætte videre. Den løsning bliver dog ikke bakket op af TEKNIQ.

- Det er meget tænkeligt, at også meget dygtige unge med potentiale til at gennemføre en fuld erhvervsuddannelse vil blive fristet til at stå af uddannelsen på et af de tidlige trin ved udsigten til at kunne hæve en løn, der er mere attraktiv end lærlingelønnen. Dermed risikerer uddannelsesniveauet i virkeligheden at falde. Jeg tvivler desuden på, at virksomhederne vil være særligt interesserede i at ansætte unge, der kun har taget første del af en erhvervsuddannelse, siger Tina Voldby.

Udvalgsarbejdet om fremtidens erhvervsuddannelser skal munde ud i en rapport, der offentliggøres i februar.
-aha

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Kasketforvirring i certificeringsordning

Kasketforvirring i certificeringsordning

Samme virksomheder kan ifølge BygTeks kilder både kontrollere deres konkurrenter og selv byde på samme opgaver

Kommuner må ikke chikanere brandrådgivere og statikere

Kommuner må ikke chikanere brandrådgivere og statikere

Indberetninger skal ifølge boligministeren ”ikke bruges til chikane eller som middel til at lægge pres på certificerede rådgivere”

Forsvaret kalder kontorbyggeri for ”væsentligt nationalt forsvarsformål”

Forsvaret kalder kontorbyggeri for ”væsentligt nationalt forsvarsformål”

Forsvaret undtages fra alle muligheder for klager over byggeprojekter. Og det gør reelt borgerne retsløse

Gravemaskine styres 2200 kilometer væk

Gravemaskine styres 2200 kilometer væk

Zeppelin demonstrerede Cat Command på NordBau, hvor en gravemaskine i Málaga kan fjernstyres fra en kommandostation i Neumünster