Ventilationssystem til kontorlokaler sikrer luftudskiftning uden træk.
24-03-2004
Ventilationssystem til kontorlokaler sikrer luftudskiftning uden træk.
Af Niels Nielsen og Lars Solberg
Stadig mere effektiv isolering og flere elektroniske instrumenter betyder, at mange kontorer og lokaler i virksomheder og offentlige institutioner har et meget dårligt indeklima, der kræver ventilationsanlæg. Flere systemer giver dog store trækproblemer, men sådan behøver det ikke at være.
Indeklimaet kan reguleres med en ventilationsløsning, hvor selve loftpladerne er indblæsningsarmaturet. Ventilationsloftet fremhæves for at kunne operere med en lavere indblæsningstemperatur end et traditionelt ventilationssystem uden at give trækfornemmelse hos brugerne.
Det er ventilationsvirksomheden Disa Danmark, der har udviklet løsningen i samarbejde med Ingeniørhøjskolen i Århus samt producenterne af loftsystemer L. Hammerich & Co. og Rockfon.
Og det er et system, der allerede fungerer mange steder, fortæller salgs- og produktchef Kent Vium Pedersen fra Disa Danmark.
- I takt med at kontorer i dag har nogle nye indeklimaproblemer, som blandt andet skyldes bedre isolering og det elektroniske udstyr, er der et større behov for både køling og ventilation. Mange har derfor indkøbt ventilationsanlæg, der udskifter luften, men kort efter begynder personalet at klage over gener på grund af træk. Vores system kan klare opgaven uden at skabe træk, siger han.
Private og offentlige
Systemet bruges både af private virksomheder og offentlige institutioner. Kent Vium Pedersen nævner systemudvikleren Mærsk Data i Århus og Hillerød Handelsskole i Hillerød som to eksempler fra begge verdener, der har profiteret af systemet.
Ventilationssystemet er baseret på lavimpulsventilation, hvor indblæsningsluften spredes over et større areal end med et traditionelt system, hvor luften blæses ind på udvalgte punkter.
- Med dette system er det i princippet muligt at udnytte hele loftfladen til indblæsning og derved køre med luftskifter større end 10 h-1 og en undertemperatur på op til 10 grader, uden at der opstår trækfornemmelse hos brugerne, siger Kent Vium Pedersen.
Den friske luft blæses ind over det nedhængte loft fra ventilationsrør over loftet. I rummet mellem etagedæk og det nedhængte loft skabes herved et trykkammer, der presser luften gennem loftpladerne ned i lokalet.
Træbetonplader
Loftpladerne i systemet er traditionelle træbetonplader, der har en struktur, som sikrer en optimal luftfordeling samtidig med, at tryktabet ikke er større, end at der kan opretholdes et overtryk i trykkammeret.
Ikke alle loftplader fungerer som indblæsningsarmatur. Alt efter lokalets indretning og ventilationsbehov er 10-25% af loftfladens plader aktive. Resten har en bagside beklædt med lyddæmpende mineraluld.
- Mineraluldspladerne bliver forseglet på alle kanter, og alle loftpladerne bliver pakket ind på fabrikken, så der ikke er mulighed for, at der kan komme støv ind i systemet under transport og opbevaring, forklarer Kent Vium Pedersen.
Ventilationsloftet er testet for partikelafgivelse og afgasning og har opnået godkendelse hos Dansk Indeklima Mærkning.
Ford vans og pickupper – et erhvervskøretøj til ethvert job
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Lad os gøre det sammen
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Få en robust og loyal samarbejdspartner
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Find den varebil, der passer bedst til kravene inden for dit erhverv.
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Esbjerg Kommune har godkendt Bramming Boligforenings nye boligbyggeri på Hjørnegrunden i Nørregade. Godkendelsen betyder, at projektet nu kan realiseres, og første spadestik til de almene boliger forventes taget i november
Erhvervsakademi Aarhus, Kaospilot og Arkitektskolen Aarhus lancerer en ny diplomuddannelse i arkitekturledelse. Første hold starter den 16. november, og tilmeldingen er netop åbnet
To personer er tiltalt for sammenlagt 12 forhold af mandatsvig, forsøg på mandatsvig og dokumentfalsk