UgensErhverv.dk

Cowi rykker ind i Sverige

Stabil vækst i broderlandet får rådgiveren til at åbne nyt kontor - i starten med fokus på miljø og kortlægning.

11-01-2006

I efteråret var det Balkan og Tyrkiet, nu er turen kommet til Sverige. Cowi ekspanderer og efter et par år med opgaver hinsidan, vurderer rådgivervirksomheden, at det er blevet tid at åbne et egentlig kontor.

- Hvis vi vil have endnu mere fat i markedet og udvikle vores aktiviteter, skal vi også være repræsenteret i landet. Vi er nødt til at kende kunderne, tale sproget og være inde i den måde, tingene gøres på i Sverige, forklarer Søren Viegand, afdelingschef i Cowi.

I første omgang er det miljø og kortlægning, der satses på. Cowi har således vundet en rammeaftale med Lantmäteriverket, der svarer til den danske Kort & Matrikelstyrelse, og deres kommercielle division, Metria.

Indenfor miljø er der opstået nye muligheder, siger Cowi, fordi svenskerne har strammet op på lovgivningen på miljøområdet og samtidigt tildelt det flere offentlige midler.

Med tiden er ambitionen, at miljø og kortlægning skal fungere som murbrækker for introduktionen af andre Cowi-ydelser indenfor broer, jernbaner og byggerier.

- mir

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Kasketforvirring i certificeringsordning

Kasketforvirring i certificeringsordning

Samme virksomheder kan ifølge BygTeks kilder både kontrollere deres konkurrenter og selv byde på samme opgaver

Kommuner må ikke chikanere brandrådgivere og statikere

Kommuner må ikke chikanere brandrådgivere og statikere

Indberetninger skal ifølge boligministeren ”ikke bruges til chikane eller som middel til at lægge pres på certificerede rådgivere”

Forsvaret kalder kontorbyggeri for ”væsentligt nationalt forsvarsformål”

Forsvaret kalder kontorbyggeri for ”væsentligt nationalt forsvarsformål”

Forsvaret undtages fra alle muligheder for klager over byggeprojekter. Og det gør reelt borgerne retsløse

Gravemaskine styres 2200 kilometer væk

Gravemaskine styres 2200 kilometer væk

Zeppelin demonstrerede Cat Command på NordBau, hvor en gravemaskine i Málaga kan fjernstyres fra en kommandostation i Neumünster